Saudi Pro League, i dag officielt kendt som Roshn Saudi League af sponsor­mæssige grunde, udgør det øverste niveau i det saudi­arabiske ligasystem og fungerer som landets flagskibsturnering i herrefodbold. Ligaen har gennem en årrække etableret sig som en af Asiens mest prestigiøse turneringer, og dens markedsværdi er i 2024 gjort op til omkring 473,7 mio. euro, hvilket placerer rækken blandt de økonomisk tungeste på kontinentet. Siden oprettelsen har Saudi Pro League udviklet sig fra et rent nationalt projekt til et globalt samtaleemne, ikke mindst på grund af store investeringer og markante spiller­overgange i 2023 og 2024.

Al-Hilal er den mest succesfulde klub i ligaens historie med i alt 19 titler, heraf den seneste i sæsonen 2023-24. Klubben står dog ikke alene; Al-Shabab, Al-Ittihad og Al-Nassr har alle bidraget væsentligt til ligaens historik og popularitet, hvilket ses i både tilskuerinteresse og nationale tv-ratings. I kraft af Saudi Vision 2030 og den offentlige investeringsfonds (Public Investment Fund, PIF) indtræden som hoved­aktør i flere klubber er ligaen i disse år genstand for fornyet opmærksomhed og debat – både sportsligt, økonomisk og politisk.

Artiklen her tilstræber at give et fuldstændigt og detaljeret overblik over Saudi Pro Leagues udvikling, struktur, statistikker, økonomi og kultur. Samtlige oplysninger er hentet fra verificerbare kilder knyttet til ligaen, og fremstillingen søger at favne både de historiske rødder og de seneste års hastige transformationer.

Grundlæggende karakteristika og overordnet betydning

Saudi Pro League er den højeste division under det saudi­arabiske fodboldforbunds pyramide og fungerer som det primære kvalifikations­grundlag til kontinentale turneringer under AFC. Ligaen rangerer aktuelt som den bedst placerede klub­konkurrence i Asien, og de tre øverste hold kvalificerer sig til AFC Champions League Elite, mens vinderen af King’s Cup – eller det fjerde­bedste ligahold, hvis pokal­vinderen allerede er kvalificeret – deltager i AFC Champions League Two.

Sæsonen løber typisk fra august til maj, og alle 18 deltagende klubber mødes ude og hjemme efter princippet om dobbelt round-robin, hvilket giver 34 kampe pr. hold. Sejr giver tre point, uafgjort ét point og nederlag nul point. Ved pointlighed anvendes først indbyrdes opgør, dernæst mål­difference som tiebreaker.

Hver klub må registrere op til 25 spillere, hvoraf maksimalt 10 kan være udlændinge. Af disse 10 skal to være under 20 år ved kontrakt­indgåelse. De resterende 15 pladser er forbeholdt saudi­arabiske spillere, men op til fem af disse kan, hvis klubben ønsker det, hentes direkte fra ungdomssektoren. På kampdagen må en træner udtage otte udenlandske spillere til matchday-truppen.

Historisk udvikling

Regionalt fodbold og de første nationale turneringer (1951-1974)

Allerede i 1951 blev den første officielle saudi­arabiske turnering med knockout-format afviklet under navnet Prins Abdullah Al-Faisal Cup. Turneringen blev organiseret af General­direktoratet for Idræt og Spejdere under indenrigs­ministeriet, og FC Al-Ittihad vandt finalen.

I årene 1957-1974 fungerede de såkaldte regionale ligaer som kvalifikation til King’s Cup, der i praksis udgjorde den lands­dækkende finale­runde. Ifølge fodboldhistorikeren Nabi Saati bør både liga- og pokal­historien regnes fra 1957, hvor de første opgør mellem byerne Mekka og Jeddah blev spillet som en landsom­fattende afslutningsturnering.

Fra klassifikationsliga til etablering af den nationale liga (1974-1977)

I 1974 tog det saudi­arabiske fodboldforbund et afgørende skridt ved at nedlægge de regionale ligaer og erstatte dem med en central såkaldt “Klassifikationsliga” (1974-75). Der deltog 16 klubber opdelt i to grupper; de fire bedste fra hver gruppe rykkede op i den nydannede Premier League, mens de øvrige otte fortsatte i 1. division. Finalen i klassifikations­turneringen blev vundet af Al-Nassr, der besejrede Al-Hilal 3-1.

Premier League-æraen begyndte officielt i sæsonen 1976-77 med otte hold og et klassisk pointsystem, som dog måtte udsættes året før på grund af mordet på kong Faisal. Sæsonen 1977-78 udvidede antallet af klubber til ti.

Stabilisering og indførelsen af professionelle elementer (1978-1990)

I 1978-79 tillod ligaen for første gang udenlandske spillere. Den brasilianske landsholds­anfører Roberto Rivelino markerede sig som én af de mest profilerede importspillere, da han skrev kontrakt med Al-Hilal.

Sæsonen 1981-82 blev unikt organiseret som “det fælles liga-år”, hvor Premier League og 1. division midlertidigt blev slået sammen til 20 hold fordelt på to grupper. Baggrunden var, at landsholdet kunne koncentrere sig om VM-kvalifikationen. Al-Ittihad vandt finalen mod Al-Shabab 1-0.

I 1985 blev deltager­antallet permanent hævet til 12 klubber. Året efter forsøgte man sig med to grupper à seks hold og en efterfølgende slut­runde. Det var også i denne sæson, at ligaen for første gang overgik fra grusbane til naturgræs.

Æraen med det gyldne kvadrat (1991-2007)

Fra sæsonen 1990-91 blev ligaen omdøbt til Custodian of the Two Holy Mosques League Cup, og det såkaldte “gyldne kvadrat” – et playoff-system for de fire bedste – blev indført. Nummer et mødte nummer tre, mens nummer to stod over for nummer fire i to-benede semifinaler, og de to vindere dystede i en enkelt finale.

Implementeringen af lokal spiller­professionalisme i 1992 gjorde ligaen semi-professionel, og der blev igen åbnet for tre udenlandske spillere pr. klub. Systemet blev modificeret flere gange – fx i 2002, hvor ligalederen gik direkte til finalen, mens holdene på tredje- og fjerdepladsen måtte gennem yderligere kval­kampe – men grundideen om slut­spils­kroning holdt sig i 16 sæsoner.

Genindførelse af fuldt pointsystem og fuld professionalisering (2007-)

Sæsonen 2007-08 markerede et skifte tilbage til traditionel dobbelt round-robin uden slutspil. Al-Hilal og Al-Ittihad sluttede á point, men Al-Hilal løb med mesterskabet på indbyrdes opgør efter sejr i sidste spillerunde.

Fra 2008-09 blev ligaen formelt omdøbt til Saudi Pro League, og målet var fuld professionalisme som tilpasset AFC’s licenskrav. Antallet af klubber steg gradvist – fra 12 til 14 i 2010-11, til 16 i 2018-19 og senest til 18 i 2023-24.

Den såkaldte ”saudiarabiske fodboldrevolution” (2023-)

I juni 2023 købte Public Investment Fund 75 % af aktierne i fire af landets største klubber – Al-Ahli, Al-Ittihad, Al-Hilal og Al-Nassr – som led i Vision 2030. Efterfølgende brugte ligaens klubber ifølge Deloitte tæt på én milliard amerikanske dollar i sommer­transfervinduet 2023 og hentede 94 spillere fra de fem største europæiske ligaer.

Cristiano Ronaldo blev allerede i slutningen af 2022 den første helt store profil, som skabte global opmærksomhed omkring SPL. Kort efter fulgte spillere som Neymar, Karim Benzema, N’Golo Kanté, Roberto Firmino, Sergej Milinković-Savić, Sadio Mané, Riyad Mahrez og Jordan Henderson. Udviklingen har affødt kritik om ”sportswashing”, mens hjemlige kommentatorer betoner de økonomiske og sportslige aspekter af Vision 2030.

Konkurrenceformat og struktur

Turneringsformat

Med 18 hold spiller ligaen 34 runder efter dobbelt round-robin. Placeringen afgøres efter:

1. Point
2. Indbyrdes opgør
3. Måldifference

Mestrene kåres direkte efter grundspillet; der er ingen playoff.

Spillertrupper og udenlandske spillere

• 25 registrerede spillere pr. sæson.
• 10 udenlandske spillere, hvoraf 8 kan være i hvilken som helst alder, mens 2 skal være U-20.
• Op til 8 udenlandske spillere må være i kamptruppen.
• 15 nationelt registrerede spillere, heraf op til 5 fra ungdomssektoren.

Op- og nedrykning

De tre dårligst placerede klubber rykker ned i First Division League. Fra First Division går:

• Nr. 1 og 2 direkte op.
• Hold på placeringerne 3-6 spiller playoff om den tredje oprykningsplads; semifinaler (3-6 og 4-5) efterfulgt af én finale på den højest seedede klubs bane.

Resultater, rekorder og statistik

Mesterskabsvindere gennem tiderne

Fra og med 1976-77 til og med 2023-24 er der uddelt 48 officielle mesterskaber under forskellige ligatitler. Syv klubber har vundet mindst én gang:

• Al-Hilal: 19 titler (rekord), senest 2023-24.
• Al-Nassr
• Al-Ittihad
• Al-Shabab
• Al-Ahli
• Al-Fateh
• Al-Ettifaq

Detaljerede sæsonplaceringer opbevares af det saudi­arabiske fodboldforbund og SPL. Den mest bemærkelses­værdige periode finder man i 1990’erne, hvor Al-Shabab vandt tre titler på stribe, samt i 2010’erne, hvor Al-Hilal og Al-Nassr skiftedes til at dominere.

Fordeling af titler pr. klub og region

Topscorere

SPL registrerer både årlige og all-time topscorere. Tallene opdateres løbende; seneste officielle gennemgang er fra 20. maj 2025.

Saudiarabiske klubber i asiatisk fodbold

Saudi-arabiske klubber har vundet i alt 16 kontinentale titler, hvilket giver landet en førsteplads målt på samlede asiatiske klub­meritter. De mest succesfulde hold er Al-Hilal og Al-Ittihad, som begge har haft markant gennemslag i AFC Champions League-regi.

Deltagende klubber og stadioner

Siden ligaens begyndelse har 39 forskellige klubber prøvet kræfter med landets bedste række. Kun tre klubber er aldrig rykket ned:

• Al-Nassr
• Al-Hilal
• Al-Ittihad

Klubberne råder over stadioner, der spænder fra nyere special­anlæg til kommunale multi­formåls­stadioner. Kapacitet og faciliteter varierer, men generelt har infrastruktur­satsninger siden 2010 gjort, at de fleste SPL-arenaer lever op til AFC’s kategorisering for internationale kampe.

Økonomi, sponsorater og kommerciel udvikling

Ligatitel-sponsorater

• 2009-2014: Zain Saudi Telecom – ligaen bar navnet “Dawry Zain”.
• 2013-2018: Abdul Latif Jameel – navnet blev “Dawry Jameel”.
• Nuværende: Roshn – et ejendomsudviklings­selskab.

Tv- og medierechte

Formidlingen af ligaen har gennemgået flere faser:

• 1950’erne-1960’erne: Radio­overførsler via Aramco Radio, Taami Radio og statsradioen.
• 1970’erne-1980’erne: Det statslige tv overtog live-rettigheder.
• 1990’erne: Orbit, ART og MBC viste udvalgte storkampe.
• 2002: Al-Riyadiya (Saudi Sports TV) blev etableret og fik eneret.
• 2006-2009: ART købte eksklusive rettigheder for 300 mio. SAR.
• 2009: Forlængelse med ART, hvorefter kanalerne blev solgt til Al-Jazeera Sport.
• 2011-2014: Kong Abdullah tildelte igen stats-tv rettighederne.
• 2014-2024: MBC sikrede sig alle liga- og pokalturneringer i en tiårig aftale til 4,1 mia. SAR.
• 2018: STC lancerede den kortlivede betalings­platform “Dawry Plus”, men kampe blev samtidig vist gratis på Saudi Sports.
• 2021-22: Saudi Sports Company (SSC) modtog de digitale og satellit­baserede rettigheder for ét sæsonår.

Klubikoner og merchandise

I december 2017 præsenterede General Sports Authority en serie officielle maskotter – såkaldte “ikoner” – til hver SPL-klub. Valgene afspejlede lokale tilnavne og regionale særkender:

• Al-Hilal: En haj med nummer 5, inspireret af klubbens tifos og kaptajn Saleh Al-Nuaimeh.
• Al-Ahli: En løve med nummer 13, refererende til klubrekorden i King’s Cup.
• Al-Nassr: En ridder (”Faris Najd”) med nummer 9 til ære for Maad Abdullah.
• Al-Ittihad: En tiger i klubbens farver og med nummer 18 for ikonet Mohammed Noor.
• … og så videre for de øvrige klubber, herunder en kobra til Al-Uhud (udpeget centralt), et gammelt vandtårn-inspireret design til Al-Raed samt et mellemløstligt gazelle-motiv til Al-Qadsiyah.

Kultur, identitet og sprog

Arabiske spillernavne på trøjerne

Den 6. oktober 2020 besluttede sports­ministeriet, at alle navne på ligaens spillertrøjer fremover skulle skrives på arabisk. Tiltaget var en del af “Arabisk Skrift-året” og blev præsenteret af sports­minister prins Abdulaziz bin Turki Al-Faisal som et kultur- og identitets­fremmende tiltag.

Fankultur og geografisk fordeling

Med klubber fra Riyadh, Jeddah, Østkysten, Qassim og Madinah spænder SPL over hele kongeriget. Traditionelt har hovedstaden Riyadh med Al-Hilal, Al-Nassr og Al-Shabab stået for de mest intense derby-opgør, mens Jeddah-duellen mellem Al-Ahli og Al-Ittihad kaldes “Kystderbyet”.

Priser og anerkendelser

SPL Awards blev lanceret i 2018-19-sæsonen for at hædre sæsonens bedste spillere, trænere og dommere. Efter en pause 2019-2023 er priserne genindført delvist i 2023-24 og forventes fuldt ud operationaliseret igen fra 2024-25.

Fremtidsudsigter

Med fortsat fokus på Vision 2030, infrastruk­tur­investeringer og et voksende internationalt spiller­marked befinder Saudi Pro League sig i en fase af hidtil uset opmærksomhed og økonomisk muskelkraft. Samtidig bevarer ligaen sit fundament i en rig lokal fodbold­kultur, der kan spores tilbage til 1950’ernes allerførste nationale turneringer. Hvordan balancen mellem global stjernestatus og lokale rødder udspiller sig i de kommende år, vil være afgørende for ligaens fortsatte position som både nationalt samlingspunkt og international magtfaktor.