Georginio Wijnaldum

Georginio Gregion Emile Wijnaldum, født 11. november 1990 i Rotterdam, er en hollandsk professionel midtbanespiller, som siden september 2023 har repræsenteret den saudi-arabiske klub Al-Ettifaq, hvor han også bærer anførerbindet. Han debuterede på det hollandske A-landshold i september 2011, har rundet de 90 landskampe og markeret sig som en af de mest alsidige og målfarlige midtbanespillere, som Nederlandene har fostret i det 21. århundrede.

Barndom og ungdomsår

Wijnaldum kom til verden som barn af forældre med surinamske rødder. Ved fødslen blev han registreret som Georginio Boateng, et efternavn han bar, fordi hans mors daværende ægtefælle hed Boateng. Efter forældrenes skilsmisse tog han sin mors pigenavn, Wijnaldum, og beholdt det, da han senere slog igennem på den internationale fodboldscene.

Opvæksten fandt overvejende sted hos bedstemor i bydelen Schiemond i Rotterdam, og det var også her, hans fodboldinteresse for alvor tog fart. Som syvårig meldte han sig ind i Sparta Rotterdams ungdomsafdeling, hvor han hurtigt gjorde sig bemærket med to mesterskaber i de yngste rækker. I 2004, efter syv udviklende år i Sparta, skiftede han til nabo-klubben Feyenoord for at fuldende sin ungdomsuddannelse.

Familietræet rummer flere professionelle fodboldspillere: Den yngre bror Giliano Wijnaldum har spillet for blandt andre Sparta Rotterdam, halvbroderen Rajiv van La Parra har været på kontrakt i flere europæiske klubber, og fætter Royston Drenthe nåede en periode i Real Madrid. Fælles for dem alle er en tidlig tilknytning til Rotterdam og Feyenoords talentmiljø.

Klubkarriere

Feyenoord

Allerede som 16-årig – nærmere bestemt 8. april 2007 – debuterede Wijnaldum for Feyenoords førstehold i en Eredivisie-kamp mod FC Groningen, hvor han skrev sig ind i historiebøgerne som klub­bens yngste debutant nogensinde (16 år og 148 dage). Selvom opgøret endte 0-4, blev han kåret til kampens spiller, og resten af sæsonen tilbragte han permanent i førsteholdstruppen. I 2008 var han med til at sikre KNVB-pokalen, og undervejs i sit fjerde år noterede han sig for fire scoringer i én ligakamp mod Groningen, hvilket forstærkede interessen fra internationale topklubber som Real Madrid og Chelsea.

Frem til sommeren 2011 nåede han 134 officielle kampe for Feyenoord, inden han som 20-årig søgte nye udfordringer i rivalen fra Eindhoven.

PSV

I juli 2011 underskrev Wijnaldum en kontrakt med PSV, der betalte omkring fem millioner euro for hans ydelser. Debuten faldt blot dage senere i en træningskamp mod FC Eindhoven, og hans første turneringsmål – to styks – kom mod Nottingham Forest samme måned. I sin første sæson blev han flittigt brugt, oftest som højrefløj, selvom han foretrækker en central rolle bag angriberen.

Efter Mark van Bommels karrierestop og Kevin Strootmans klubskifte blev Wijnaldum i sommeren 2013 udnævnt til anfører. En rygskade afkortede dog hans sæson 2013/14 til blot 11 ligakampe, men han vendte stærkt tilbage året efter, bar fortsat anførerbindet og ledte PSV til klubbens første Eredivisie-titel siden 2008. Den stærke sæson indbragte ham prisen som Årets Hollandske Fodboldspiller.

Newcastle United

11. juli 2015 skiftede Wijnaldum til Newcastle United for cirka 14,5 millioner pund – på daværende tidspunkt den dyreste handel i klubbens ejer Mike Ashleys tid. Han scorede på hovedstød i Premier League-debuten mod Southampton og leverede i oktober hele fire mål i én kamp mod Norwich City. Trods personlige succeser blev sæsonen afsluttet med nedrykning til Championship, og han forlod klubben som holdets topscorer efter blot ét år.

Liverpool

22. juli 2016 fortsatte karrieren i Liverpool, der betalte en grundsum på 23 millioner pund. Under Jürgen Klopp rykkede han længere tilbage på midtbanen og udviklede sig til en taktisk nøglespiller i et kollektiv præget af højt pres og hurtig omstilling.

Første sæson bød på vigtige mål mod blandt andre Manchester City og Arsenal, og i 2017/18 hjalp han klubben til Champions League-finalen, hvor Real Madrid dog blev for stor en mundfuld. Sæsonen efter blev triumfen en realitet: Mod FC Barcelona scorede Wijnaldum to gange inden for få minutter i den legendariske 4-0-sejr på Anfield, som vendte et 0-3 nederlag fra første opgør til samlet avancement. Finalen mod Tottenham Hotspur blev vundet 2-0.

I 2019/20‐sæsonen spillede han næsten alle ligakampe, og Liverpool blev for første gang i 30 år engelske mestre. I alt opnåede han 237 officielle kampe for klubben, før han i maj 2021 takkede af til stående ovationer på Anfield.

Paris Saint-Germain

Efter kontraktudløb i Liverpool skrev Wijnaldum i juni 2021 under på en treårig aftale med Paris Saint-Germain. Debutsæsonen i Ligue 1 bød på begrænset spilletid, men højdepunkterne inkluderede to Champions League-mål mod RB Leipzig og et sent ligamål mod Lens. Ved udgangen af sæsonen kunne han dog føje endnu et mesterskab – den franske ligatitel – til sit CV.

Udlejning til AS Roma

PSG udlejede Wijnaldum til AS Roma for 2022/23-sæsonen. Eventyret i Serie A fik en uheldig begyndelse: En brækket skinnebensknogle i august sendte ham ud i et halvt års pause og kostede ham også VM-deltagelsen i Qatar. Han vendte tilbage på banen i februar 2023 og scorede sin første Roma-scoring i marts. Holdet nåede finalen i UEFA Europa League, men aftalens købsoption blev ikke udløst, hvorefter Wijnaldum vendte tilbage til Paris.

Al-Ettifaq

2. september 2023 offentliggjorde Al-Ettifaq fra Saudi Pro League kontrakten med Wijnaldum, der løber til 2026. Klubben trænes af Steven Gerrard, og overgangen betød et gensyn med den tidligere Liverpool-kollega Jordan Henderson. Hollænderen fik straks tildelt anfører­rollen og har siden fungeret som central drivkraft på midtbanen i den hurtigt voksende saudiske liga.

Landsholdskarriere

Wijnaldum har repræsenteret Nederlandene på samtlige ungdomsniveauer og var blandt de bærende kræfter på U17-holdet ved EM 2007. Den 2. september 2011 fik han sin A-landsholdsdebut i EM-kvalifikationen mod San Marino, hvor han blev indskiftet i det 86. minut og scorede fire minutter senere i en rekordsejr på 11-0.

Ved VM 2014 i Brasilien blev han fast mand fra tredje gruppespilskamp og scorede i bronzekampen mod værtsnationen, der endte 3-0 til Oranje. Han var ligeledes del af den trup, som i 2019 nåede finalen i den første UEFA Nations League-udgave, og han bar anførerbindet for første gang i november samme år i en 5-0 sejr over Estland, hvor han noterede sig for et hattrick.

I EM-kvalifikationen frem mod turneringen i 2021 (EM 2020) blev han holdets topscorer med otte fuldtræffere. Under selve slutrunden nettede han mod Ukraine samt to gange mod Nordmakedonien. En benbrudsskade under klubopholdet i Roma betød, at han måtte overvære VM 2022 fra sidelinjen, men han vendte tilbage i foråret 2023 og var med i Nations League-finalestævnet samme sommer samt i den endelige hollandske trup til EM 2024, hvor Nederlandene nåede semifinalen mod England.

Spillestil og position

Selvom Wijnaldum i de tidlige seniordage ofte blev brugt på kanten, er han i udgangspunktet central midtbanespiller med et sjældent miks af arbejdsradius, spilintelligens og målfarlighed. Tiden i Liverpool forfinede hans defensive forståelse og pasningssikkerhed, mens årene som offensiv playmaker i PSV gav ham evnen til at bryde ind i feltet i rette øjeblik.

Meritter

• Feyenoord: KNVB-pokalen 2007/08
• PSV: Eredivisie 2014/15; KNVB-pokalen 2011/12; Johan Cruijff-Skjold 2012
• Liverpool: Premier League 2019/20; UEFA Champions League 2018/19 (vinder) og 2017/18 (sølv); UEFA Super Cup 2019; FIFA Club World Cup 2019
• Paris Saint-Germain: Ligue 1 2021/22
• Roma: UEFA Europa League 2022/23 (sølv)
• Nederlandene: VM-bronze 2014; Nations League-sølv 2018/19
• Individuelt: Hollandsk Årets Fodboldspiller 2014/15; Udtaget til UEFA Champions League-sæsonens hold 2018/19; Udtaget til Nations League-slutrundens hold 2019; Rotterdam Talent of the Year 2007

Privatliv og engagement uden for banen

Wijnaldum fulgte VMBO-uddannelsen på Thorbecke College i Rotterdam og har flere gange fremhævet sin bedstemor som den vigtigste støtteperson i barndommen. Uden for grønsværen har han markeret sig i kampen mod racisme; efter en scoring mod Estland i november 2019 pegede han demonstrativt på sin hudfarve som støtte til Ahmad Mendes Moreira, der kort forinden havde været udsat for racistiske tilråb. Under EM 2020 bar han endvidere et regnbuefarvet anførerbind med budskabet OneLove som støtte til LGBT-miljøet.

Med en karriere, der spænder fra barndomsdrømmen i Schiemond til internationale triumfer i Europa og Mellemøsten, har Georginio Wijnaldum cementeret sit ry som en moderne midtbaneslider med flair for de store øjeblikke – både på klubbasis og i den orange landsholdstrøje.