N'Golo Kanté

N’Golo Kanté (født 29. marts 1991 i Paris) er en fransk professionel fodboldspiller, der er kendt for sit enorme løbepensum, sin intuitivt placerings­sikre spilforståelse og sin evne til at generobre bolden i de mest pressede situationer. Han er defensiv midtbanespiller – ofte betegnet som en “sekser”, men i praksis også brugt som altfavnende bindeled på midtbanen – og efter år i Frankrig og England fortsatte han i 2023 karrieren i Saudi-arabiske Al-Ittihad, alt imens han stadig er central brik på det franske landshold. Hans række af titler omfatter blandt andet Premier League-guld med både Leicester City og Chelsea, en triumf i UEFA Champions League samt verdensmesterskabet med Frankrig i 2018, og i takt med de mange trofæer er han blevet hædret individuelt som blandt andet Årets Spiller i Premier League og bedste franske udlands­professionel.

Klubkarriere

Tidlige år og Boulogne

Kanté voksede op i Rueil-Malmaison som søn af maliske forældre og begyndte allerede som otteårig at spille i den lille forstadsklub JS Suresnes. Han blev dér i ti år, hvor hans lave statur og uselviske spillestil ifølge trænerstaben gjorde, at de store akademier overså ham. Et forsøg på at blive optaget på det berømte nationale center Clairefontaine mislykkedes, men i 2010 kom han via Suresnes direkte til Boulognes reservehold.

Sin førsteholdsdebut fik han 18. maj 2012 i sæsonens sidste Ligue 2-kamp mod AS Monaco. Boulogne var allerede rykket ned, og Kanté fik blot de sidste 11 minutter, men den efterfølgende sæson i Championnat National spillede han næsten alt, missede kun én kamp og scorede sit første seniormål 10. august 2012 mod Luzenac. To yderligere scoringer fulgte senere på sæsonen.

Caen

I 2013 skiftede han på en fri transfer til Caen i Ligue 2. Allerede i sin første sæson spillede han samtlige 38 ligakampe, og klubben sluttede som nummer tre, hvilket udløste oprykning til Ligue 1. Han scorede tidligt – 9. august 2013 mod Laval – og gentog bedriften 11. april 2014 mod Istres. I den første sæson i den bedste række var han på banen 37 gange; den ene fraværsdag skyldtes en udvisning mod Rennes 30. august. Han indledte den nye sæson med at score i 3-0-sejren over Evian og sluttede kampagnen som den spiller i hele Europa, der generobrede bolden flest gange.

Leicester City

Leicester-scouten Steve Walsh, der tidligere havde hentet Jamie Vardy og Riyad Mahrez, pegede i sommeren 2015 på Kanté som afløser for Esteban Cambiasso. 3. august skrev Kanté under på en fireårig aftale; prisen blev rapporteret til cirka £5,6 millioner. Debuten kom fem dage senere som indskifter mod Sunderland, og 7. november kom første Premier League-mål i 2-1-sejren over Watford.

Franskmandens talløse tacklinger og interceptions blev hurtigt omdrejningspunktet i Claudio Ranieris overraskende mesterskabs­hold. Ved sæsonslutningen 2015-16 toppede han ligaens statistikker med 175 tacklinger og 157 bolderobringer, 31 respektive 15 flere end nærmeste forfølger. Han kom på årets hold kåret af spiller­foreningen PFA og stod som nøglespiller bag Leicesters sensationelle Premier League-titel.

Chelsea

2016 – 2018: Ny ligatitel og FA Cup-triumf

16. juli 2016 købte Chelsea ham for omkring £32 millioner og gav ham trøje nummer 7. Allerede i første kamp – 2-1 over West Ham 15. august – viste han sig som central skikkelse trods tidlig advarsel. Tre måneder senere blev han Man of the Match i 3-0-sejren over sin tidligere klub Leicester, og 23. oktober kom han på tavlen mod Manchester United.

I foråret 2017 blev han kåret til både PFA Players’ Player of the Year, FWA Footballer of the Year og Premier League Player of the Season, mens Chelsea sikrede sig mesterskabet. Han var første markspiller siden Eric Cantona til at vinde ligaen to år i træk med to forskellige klubber. I maj 2018 spillede han hele FA Cup-finalen, som Chelsea vandt 1-0 over Manchester United.

2018 – 2023: Europæisk succes og klub-VM

En ny femårig kontrakt i november 2018 gjorde ham til Chelseas bedst betalte spiller. Han scorede blandt andet i EFL Cup-semifinalen mod Tottenham og i sin kamp nummer 300 på klubplan mod Burnley. Trods en mindre skade startede han 2019-Europa League-finalen, kontrollerede Arsenals midtbane og sikrede en 4-1-sejr.

2019-20 var præget af en ankel­skade og coronapandemi: Kanté valgte i maj 2020 at træne hjemme af hensyn til helbredet, en beslutning klubben støttede. Under Thomas Tuchel i 2020-21-sæsonen blev han igen ankermand i en dobbeltsikset 3-4-3-opstilling, og hans præstationer i både ottende­del, kvart-, semi- og Champions League-finalen 2021 mod Manchester City udløste tre Man of the Match-priser og global hæder – Arsène Wenger kaldte indsatsen “ufattelig”.

I februar 2022 hjalp han Chelsea til sejr i FIFA Club World Cup, men efter en lårskade i august samme år var han ude længe og vendte først tilbage i april 2023. Kontrakten løb ud sommeren 2023.

Al-Ittihad

21. juni 2023 offentliggjorde Al-Ittihad, at Kanté ville tiltræde 1. juli på en fri transfert. I Saudi-Pro-League har han siden bidraget til både ligatriumf og King’s Cup-sejr i sæsonen 2024-25.

Landsholdskarriere

Selv om Mali tidligt tilbød ham en plads til Africa Cup of Nations 2015, afslog Kanté for at fokusere på gennembruddet i Ligue 1. 17. marts 2016 fik han sin første franske A-landsholdsudtagelse, debuterede otte dage senere mod Holland og scorede på sin 25-års-fødselsdag i 4-2-sejren over Rusland.

I EM 2016 åbnings­kampen mod Rumænien løb han længst, tacklede mest og lagde op til Dimitri Payets sejrsmål. En advarsel mod Irland kostede ham kvartfinalen, og han sad også udenfor i finalen, som Frankrig tabte til Portugal.

Ved VM 2018 spillede han alle syv kampe, blev kampens spiller mod Danmark i gruppespillet og var med fra start i 4-2-finalesejren over Kroatien. Senere hjalp han til med endnu et trofæ, da Frankrig vandt Nations League 2020-21. En positiv COVID-19-test kostede ham semifinalen og finalen, og en hamstringsskade holdt ham ude af VM 2022, men i maj 2024 var han tilbage i truppen til EM 2024. Han blev kåret til kampens spiller mod både Østrig og Holland og satte efter ottendedels­finalen mod Belgien rekord i flest EM-kampe uden nederlag (12). Efter kvartfinalen mod Portugal nåede han 20 store turnerings­kampe i træk uden nederlag – også det en ny rekord.

Spillestil og vurderinger

Kanté beskrives som dynamisk, adræt og taktisk disciplineret. Hans stærkeste våben er evnen til at forudse spillets gang, placere sig rigtigt og vinde bolden uden at begå unødvendige frispark. Statistikker fra 2014-15 og 2015-16 viser flest tacklinger i de europæiske topligaer to sæsoner i træk, og i hans første 150 Premier League-kampe modtog han aldrig et rødt kort.

Under Maurizio Sarri blev han prøvet som mere fremskudt box-to-box-spiller, hvor hans boldtransport og pres­søgning kom i fokus, mens Tuchel senere genindsatte ham i rollen som højresidet “dobbeltsikser”. Sir Alex Ferguson kaldte ham allerede i 2016 ligaens bedste spiller, Frank Lampard døbte ham verdens bedste centrale midtbanespiller, og Paul Pogba bemærkede, at “han kan løbe fra et helt hold alene”. Fans har populariseret meme-sætningen om, at 70 % af jorden er dækket af vand – resten af Kanté.

Personlige forhold

Kanté er praktiserende muslim. Faderen døde, da N’Golo var 11, og storesøsteren Niama døde af hjertestop umiddelbart før VM 2018. Navnet stammer fra kong Ngolo Diarra fra Bamana-riget. En yngre søster har fulgt samme fodboldvej i Suresnes’ ungdomsrækker.

Som 21-årig fremstod han som et eksempel på ydmyghed: han læste til diplom i erhvervs­økonomi, kørte på løbehjul til træning i Boulogne og købte først i England sin Mini Hatch, som han stadig kører i. Offentligheden anser ham som genert, hvilket han ikke benægter, mens historier fra holdkammerater ifølge ham selv ofte er overdrevne.

Kælenavnet “NG” bruges flittigt, karaoke-favoritten er Vegedreams VM-sang “Ramenez la coupe à la maison”, og yndlingsretten er den senegalesiske thieboudienne, som hans mor laver.

28. juni 2023 blev han ejer af den belgiske klub Royal Excelsior Virton, som han overtog 1. juli samme år.

Karrierestatistik (udvalgte tal)

Alle tal er opgjort pr. 30. maj 2025 for klubber og pr. 14. november 2024 for landshold.

• Boulogne: 40 kampe, 3 mål
• Caen: 75 kampe, 2 mål
• Leicester City: 40 kampe, 1 mål
• Chelsea: 269 kampe, 13 mål
• Al-Ittihad: kamptallet løbende, debut 2023
• Frankrig: 59 landskampe, 2 mål

Titler og hædersbevisninger

Klub

• Leicester City: Premier League 2015-16
• Chelsea: Premier League 2016-17; FA Cup 2017-18; UEFA Europa League 2018-19; UEFA Champions League 2020-21; UEFA Super Cup 2021; FIFA Club World Cup 2021
• Al-Ittihad: Saudi Pro League 2024-25; King’s Cup 2024-25

Landshold

• Frankrig: FIFA World Cup 2018; UEFA Nations League 2020-21; EM-sølv 2016

Individuelle priser (udvalg)

• PFA Team of the Year: 2015-16, 2016-17
• PFA Players’ Player of the Year: 2016-17
• Premier League Player of the Season: 2016-17
• FWA Footballer of the Year: 2016-17
• Fransk Årets Spiller: 2017
• UNFP Best French Player Abroad: 2017, 2018
• UEFA Champions League Midfielder of the Season: 2020-21
• FIFA FIFPro World11: 2018, 2021
• Ridder af Æreslegionen: 2018

Med sin beskedne fremtoning uden for banen og sin kompromisløse arbejds­moral på den, har N’Golo Kanté skrevet sig ind i moderne fodbold­historie som prototypen på den moderne defensive midtbanespiller, og hans karriere forløber stadig – nu i Mellemøsten – med udsigt til flere kapitler både på klub- og landshold.