Al-Ettifaq FC

Al-Ettifaq FC fra havnebyen Dammam i det østlige Saudi-Arabien repræsenterer på én gang en af de ældste, mest traditionsbundne og mest nyskabende institutioner i saudiarabisk fodbold. Klubben, der formelt blev stiftet i 1945, voksede ud af en fusio­n mellem tre lokale hold, og har siden markeret sig med 13 officielle titler, herunder to triumfer i den nationale ligaturnering, to kongescup-pokaler og hele tre sejre i den prestigefyldte Gulf Champions League.

I 1980’erne skrev Al-Ettifaq sig ind i historiebøgerne som den første saudiske klub, der gennemførte en komplet ligasæson uden nederlag, og som den første, der hentede både en international titel (Arab Club Champions Cup 1984) og en regional GCC-triumf hjem til Kongeriget. Men fortællingen om ”Falkene fra Dammam” rummer langt mere end en enkelt guldalder: fra spæde pionérår i regionale turneringer, over tilbagegang og genrejsning, til et opsigtsvækkende nutidigt projekt anført af internationale profiler på trænerbænken.

Nedenstående artikel dykker minutiøst ned i samtlige kendte aspekter af klubben – fra stiftelsesdokumentet, over storhedstidens nøglespillere, til detaljerede tabeller over nationale, regionale og kontinentale meritter. Ambitionen er at give et så fuldstændigt og faktabaseret billede som muligt af Al-Ettifaq FC, sådan som historien kan dokumenteres gennem officielle turneringsregistre, kendte spillerprofiler og verificerede resultater.

Klubbens identitet

Navn og oprindelse

Klubbens fulde arabiske navn er نادي الاتفاق (Al-Ettifaq), hvilket direkte oversat betyder ”aftalen” eller ”enigheden”. Navnet blev valgt i 1945, da lederne af tre eksisterende Dammam-klubber – Al-Taawoun, Al-Sha’ab og Al-Shabab (ikke at forveksle med de senere navnebrødre fra Buraydah og Riyadh) – mødtes i Faris Al-Hamids private bolig for at løse økonomiske og organisatoriske udfordringer gennem en fusion. Resultatet blev én samlet klub, som myndighederne tilsagde økonomisk støtte og delvis ejerskab i.

Farver og emblem

De oprindelige dragtfarver var grøn og hvid, men skiftede tidligt til den nu ikoniske kombination af grøn og rød. Farvevalget er siden blevet et stærkt identitetsmærke, der også går igen i klubbens logo og fanmerchandise.

Hjemsted i Dammam

Al-Ettifaq holder til i Dammam, hovedbyen i den olie-rige Østprovins. Byen danner sammen med nabobyerne Khobar og Dhahran et tæt befolket metropolområde, der traditionelt har leveret et stort publikum og flere lokale rivalopgør – herunder det såkaldte ”Eastern Derby”.

Historisk udvikling

Fusionsårene og den regionale scene (1945-1960)

I årene umiddelbart efter stiftelsen spillede Al-Ettifaq først og fremmest i regionale østkyst-turneringer. Klubben optrådte med vekslende held, men lagde fundamentet for en mere organiseret struktur, efter at sudanesiske Mohammed Hassan Khairi blev cheftræner i begyndelsen af 1950’erne.

De første nationale finaler og trofæer (1961-1970)

1960’erne blev et gennembrud. Efter Saudi-Arabiens fodboldforbund havde indført nationale cups, førte Khairis unge talenter – anført af den blot 15-årige forsvarer Khalil Al-Zayani – klubben frem til finalen i Crown Prince-cuppen 1963. Selvom Al-Ittihad vandt 6-2 i Jeddah, markerede finalen Al-Ettifaqs ankomst på den nationale scene.

Den virkelige forløsning kom i 1965: Klubben nåede to nationale finaler samme år, tabte Kongens Cup til Al-Ahli (1-3), men slog Al-Ittihad 3-0 i Crown Prince-cuppen og vandt sit første store trofæ. Tre år senere, i 1968, tog Al-Ettifaq sin første Kongens Cup med en 4-2-sejr over Al-Hilal.

Tilbagegang i 1970’erne (1971-1980)

Efter Al-Zayanis spillerkarriere sluttede i 1971, dykkede resultaterne. Klubben rykkede op i den nystiftede Saudi Premier League i 1977-78-sæsonen og sikrede en flot 3. plads, men de følgende sæsoner endte i midterfeltet (to 6.-pladser og en 5.-plads). Pokalsucces udeblev, og klubben levede i skyggen af Riyadh- og Jeddah-giganterne.

Den gyldne æra (1981-1988)

Uovervindelige mestre 1982-83

Med Khalil Al-Zayani som ung cheftræner og et kuld egenudviklede stjerner – bl.a. Jamal Mohammed, Omar Bakhashwain, brødrene Saleh og Issa Khalifa – leverede Al-Ettifaq en historisk bedrift i 1982-83: Ligaguld uden ét eneste nederlag (9 sejre, 8 uafgjorte). Titlen blev afgjort på sidste spilledag, hvor Al-Hilals nederlag til Al-Nassr betød, at klubben fra Dammam kunne kalde sig saudiske mestre for første gang.

Første GCC- og Arab Club-titler

Liga­triumfen sendte holdet til Gulf Champions League 1983, hvor de i Doha besejrede kuwaitiske Al-Arabi i den afgørende kamp og blev første saudiske vinder af turneringen. I 1984 toppede de præstationen ved at hente Arab Club Champions Cup som den første saudiske klub nogensinde.

Det dobbelte 1985 og nyt mesterskab 1986-87

Ettifaq genvandt Kongens Cup i 1985 med finalesejr over Al-Hilal i straffesparkskonkurrence og hentede derpå sin anden – og foreløbig sidste – ligatitel i sæsonen 1986-87, tre point foran netop Al-Hilal.

”Double” på regionalt plan 1988 og asiatisk semifinale 1989

I 1988 stod klubben øverst både i GCC Champions League og Arab Club Champions Cup. De to triumfer udløste deltagelsen i Asian Club Championship 1989, hvor Al-Ettifaq sluttede som nummer to i semifinalepuljen efter senere mestre Al-Sadd fra Qatar.

Stagnering og isolerede pokalsejre (1989-1995)

Efter guldalderen dalede resultaterne gradvist. Klubben vandt Saudi Federation Cup 1990-91 og nåede liga-finalen 1991-92 (2. plads), men der kom ingen nye ligatitler. Udmærkelserne begrænsede sig til høje placeringer og enkelte cup-finaler.

Nedtur og præsidentskifte (1996-2006)

Fraværet af guld­­generationens profiler og præsident Abdul-Aziz Al-Dosaris midlertidige afgang betød, at Al-Ettifaq faldt tilbage i midter- og bundkampen. Holdet tabte Crown Prince-finalen 2001 med 0-3 til Al-Ittihad. Alligevel lykkedes det at vinde Saudi Federation Cup to år i træk (2003 og 2004) og GCC-turneringen 2006.

Genopblussen og nye finaler (2007-2012)

Et nyt kuld ledet af kaptajn Saleh Bashir og angriberen Prince Tagoe sendte klubben i Crown Prince-finaler 2008 og 2012 – begge tabt til Al-Hilal. I ligaen toppede Al-Ettifaq halvdelen af sæsonen 2011-12, men endte som nummer fire.

Nedrykningen 2014 og lyncomeback 2016

Salg af nøglespillere, inklusive landsholdsspilleren Yahya Al-Shehri, udløste en resultatmæssig deroute, og i 2014 rykkede klubben sensationelt ud af Saudi Pro League. Med sejr 2-1 over Al-Ta’ee i 2016 sikrede Al-Ettifaq imidlertid direkte oprykning som First Division-mestre.

Nutidige konturer (2016-2025)

Efter 38 år på posten takkede præsident Abdul-Aziz Al-Dosari af i august 2015. I juli 2023 ansatte ledelsen den tidligere Liverpool-kapajn Steven Gerrard som cheftræner på en kontrakt til 30. juni 2027. Perioden fik dog en brat afslutning, da klubben 30. januar 2025 annoncerede Saad Al-Shehri som træner frem til sæsonslutningen.

Turneringsmeritter

Samlet titeloversigt

Placeringer i ligaen (udvalgte sæsoner)

• 1977-78: 3. plads (debut i øverste række)
• 1982-83: Mestre – uden nederlag
• 1986-87: Mestre
• 1987-88: Runner-up
• 1991-92: Runner-up (Finale i ”mesterskabsslutspil”)
• 2014: Nedrykning (næstsidste plads)
• 2015-16: Oprykning som First Division-mestre

Kontinentale og internationale optrædener

Asian Club Championship 1989

Efter GCC-guldet i 1988 kvalificerede Al-Ettifaq sig til Asiens daværende fornemste klubturnering. Holdet vandt kvalifikationspuljen (bl.a. foran Kazma, Al-Sharjah og Fanja) og sluttede som nummer to i semifinalepuljen efter Al-Sadd. Det blev til uafgjort mod nordkoreanske April 25 (1-1) og et 1-2-nederlag til Al-Sadd, der senere vandt hele turneringen.

AFC Champions League

• 2009: Vandt gruppen med 12 point (bedste saudiske angrebsstatistik med 15 mål). Røg ud i 1/8-finalen efter 1-2 mod Pakhtakor.
• 2012: Tabte kvalifikationskamp i Iran til Esteghlal og rykkede dermed ned i AFC Cup samme år.

AFC Cup 2012

I gruppespillet slog Al-Ettifaq blandt andre Kuwait SC 5-1 ude og VB Sports Club 6-3. Klubben avancerede til kvartfinalen via en 1-0-sejr over Al-Suwaiq (Oman).

Nøglepersoner gennem tiderne

Ikoniske trænere

• Mohammed Hassan Khairi – sudanesisk pionértræner, ledede klubben fra 1950’erne til start-1970’erne.
• Khalil Al-Zayani – først legendarisk spiller, senere cheftræner; styrede begge ligatitler og de største internationale triumfer.
• Chico Formiga – brasilianer, hentet fra Santos; førte holdet til King’s Cup 1985 og Arab Cup 1984.
• Steven Gerrard – international stjerne, ansat 2023-25.
• Saad Al-Shehri – overtagede trænerposten januar 2025.

Spillerprofiler fra den gyldne æra

80’ernes trup anses for den stærkeste i klubhistorien. Blandt profilerne var:

• Saleh Khalifa & Issa Khalifa – teknisk stærke midtbanebrødre.
• Jamal Mohammed – målfarlig angriber.
• Omar Bakhashwain – offensiv kraft, scorede vigtige mål i 1983-sæsonen.
• Faisal Al-Bidein, Salman Hamdan, Zaki Al-Saleh m.fl.

Klubkultur og fanliv

Klubhymnen

Al-Ettifaq råder over en officiel hymne, der indledes med linjen ”حُييّتَ بالترحيب يا صانعَ الأسماء” og hylder klubben som ”Østlandets ridder” (”يا فارسَ الدهناء”). Sangen spilles ved store lejligheder og binder moderne fans sammen med klubbens historiske arv.

Eastern Derby

Publikumsmæssigt har duellen mod regionale naboer i Dammam-Khobar-Dhahran-området – i medierne ofte kaldt ”Derby Sharqia” – været højdepunkter i sæsonkalenderen. Kampene spejler ikke blot sport, men også identitet og lokal patrio­tisme.

Organisatorisk struktur

Præsidenter

Den mest markante leder er Abdul-Aziz Al-Dosari, som sad i 38 år (1977-2015) og under hvis ledelse klubben vandt 11 af sine 13 titler. Efterfølgere har videreført ambitionen om at gøre Al-Ettifaq til fast topklub i Pro League.

Futsal-afdeling

Ud over fodbold driver klubben også en futsalsektion og dermed et bredere sportstilbud – et initiativ, der afspejler ønsket om talentudvikling på tværs af forskellige formater.

Statistikker og rekorder

• Første saudiske klub med international titel (Arab Club Champions Cup 1984).
• Første klub til at vinde Saudi Premier League uden nederlag (1982-83).
• Tre triumfer i GCC Champions League – delt rekord i Saudi-Arabien.

Fremtidsudsigter

Efter genetableringen i Pro League og ansættelsen af flere profiler på trænerbænken peger meget på, at Al-Ettifaq bestræber sig på at genfinde sin status som fast medaljekandidat nationalt og som formidabel faktor i regionale turneringer. Med en ny ledelsesstruktur og en talentmasse, der fortsat udspringer af Dammams ungdomsakademier, vil de kommende år vise, om klubben kan gentage 1980’ernes glans – eller skrive et helt nyt kapitel i sin allerede rige historiebog.