Medvirkende i Babettes Gæstebud

Hvordan ender en fransk mesterkok, to fromme jyske søstre og en overdådig festmiddag fra 1800-tallet på en hjemmeside om saudiarabisk fodbold? Svaret er enkelt: gæstfrihed – en universel værdi, som forbinder alt fra ørkensandets te-ceremonier til de brusende vesterhavsbølger, hvor Babettes gæstebud udspiller sig.

I denne artikel zoomer vi ind på rollelisten i Gabriel Axels Oscar-belønnede filmklassiker fra 1987, men vi nøjes ikke med navne og ansigter. Vi kigger bag kulisserne, finder de små sproglige detaljer og dykker ned i, hvorfor Stéphane Audrans mystiske Babette, Bodil Kjers fromme Filippa og Birgitte Federspiels stoiske Martine stadig kan få publikum – fra Riyadh til Ringkøbing – til at sukke af beundring.

Så spænd sikkerhedsbæltet til en tur fra Paris’ boulevarder til den jyske vestkyst anno 1871, mens vi udfolder de historier, stemmer og prisværdige præstationer, der gør Babettes gæstebud til en filmisk kulinarisk oplevelse – og til en evig påmindelse om, at sand passion og stor kunst aldrig lader sig begrænse af tid, sted eller kultur.

Babettes gæstebud: Overblik, handling og nøgledata

En stormfuld nat i 1871 bliver stilheden på den jyske vestkyst brudt, da en udmattet kvinde banker på døren hos to aldrende præstedøtre. Hun kalder sig Babette Hersant og er flygtet fra et blodigt Paris efter Pariserkommunens sammenbrud. For Martine og Filippa – døtre af en streng, nu afdød præst – er barmhjertighed en pligt, og Babette får husly mod at tjene som husholderske. Sådan begynder en fortælling om tro, askese og – ikke mindst – kulinarisk kunst.

I fjorten år lever Babette et nøjsomt liv i det lille, pietistiske samfund. Hendes eneste bånd til hjemlandet er en fransk lotteriseddel. Da hun uventet vinder 10 000 francs, ansøger hun søstrene om at bruge hele gevinsten på at kreere en overdådig fransk festmiddag til minde om pastorens hundredårsfødselsdag. De gudfrygtige landsbyboere frygter verdslig overflod – men accepterer, og dermed sættes scenen for en skæbnesvanger aften, hvor Babette afslører sit sande jeg: en mesterkok af internationalt format.

Med sit stilrene billedsprog, afdæmpede humor og eksistentielle spørgsmål om nåde, kunst og offervilje er Babettes gæstebud blevet et højdepunkt i dansk filmhistorie – og fundamentet for den legendariske middag, der den dag i dag får publikum til at længes efter både franske delikatesser og åndelig oplysning.

Medvirkende skuespillere og roller

Gabriel Axels film står og falder med de mennesker, der befolker den lille jyske kystby – og med de skuespillere, som giver dem krop, stemme og sjæl. Nedenfor finder du et overblik over de væsentligste præstationer samt et komplet cast-billede.

Hovedrollerne – Fem præstationer i verdensklasse

Centrale biroller og særlige krediteringer

1. Ghita Nørby – filmens varme og humoristiske fortæller­stemme, der binder tids-springene sammen.
2. Hanne Stensgaard (ung Filippa), Vibeke Hastrup (ung Martine) og Gudmar Wivesson (ung Lorens Löwenhielm) giver prologen og flashback-scenerne liv og følelsesmæssig tyngde.
3. Tina Kiberg – leverer Filippas betagende operavokal og forener filmens tema om kunstens guddommelige gave.
4. Bibi Andersson – svensk hof­damens diskrete comic relief under middagen.
5. Bendt Rothe – den aldrende Nielsen, der husker præstens bud lettere selektivt.
6. Lisbet Movin, Preben Lerdorff Rye, Axel Strøbye m.fl. – erfarne karakterskuespillere, der tegner byens trofaste menighed.

Komplet oversigt over øvrige medvirkende

• Asta Esper Hagen Andersen – Anna
• Thomas Antoni – Svensk løjtnant
• Gert Bastian – Fattig mand
• Viggo Bentzon – Fisker i robåd
• Lisbeth Movin – Enken
• Preben Lerdorff Rye – Kaptajnen
• Cay Kristiansen – Poul
• Axel Strøbye – Kusken
• Erik Petersen – Erik
• Ebbe Rode – Christopher
• Ebba With – Löwenhielms tante
• Pouel Kern – Præsten (i flashbacks)
• Finn Nielsen – Købmand
• Holger Perfort – Karlsen
• Therese Højgaard Christensen – Martha
• Lars Lohmann – Fisker
• Tine Miehe-Renard – Löwenhielms kone
• Else Petersen – Solveig

Med dette hold af danske, svenske og franske kapaciteter formår Babettes gæstebud at væve et kulturelt kludetæppe, hvor hver skuespiller – fra internationalt ikon til lokal birolle – tilfører retten sin egen uerstattelige krydderurt.

Bag om Babettes gæstebud: produktion, sprog og prisværdige detaljer

Når Babettes gæstebud i dag regnes blandt dansk films absolutte klassikere, skyldes det ikke alene den rørende fortælling – men også den helt særlige baggrund, filmen er blevet til i. Nedenfor foldes nogle af de vigtigste produktionstekniske, kulturelle og kunstneriske detaljer ud.

Produktion og blixen-arven

• Karen Blixen & Rungstedlundfonden: Novellen ”Babettes Gæstebud” blev udgivet af Blixen (som Isak Dinesen) i 1958. Filmrettighederne blev sikret af instruktør Gabriel Axel allerede i 1970’erne, men først i samarbejde med Rungstedlundfonden – der forvalter Blixens litterære arv – kom projektet endeligt i mål.
• Danske kræfter – international forankring: Optagelserne foregik primært i Vester Vandet i Thy for at indfange det vindblæste vestkyst-miljø. Finansieringen blev løftet af Det Danske Filminstitut, Nordisk Film og Panorama-Film, mens internationale partnere sikrede bred distribution – fra Paris til New York.
• Gabriel Axels livsprojekt: Axel kaldte selv filmen ”min passion gennem 19 år”. Han insisterede på originale køkkenredskaber fra 1800-tallet og brugte franske kokke som konsulenter for at genskabe Babettes menu ned i mindste detalje.

Flersproget fortælling & globalt cast

Selvom filmen for hovedpartens vedkommende taler dansk, er den i sin kerne flersproget – et virkemiddel, der understreger mødet mellem den jyske fromhed og den parisiske kulinariske kunst.

Den sproglige mangfoldighed afspejles i bemandingen foran kameraet: franske Audran og Lafont, svenske Jarl Kulle og Bibi Andersson samt en perlerække af danske koryfæer (Ghita Nørby som fortællerstemme, Ebbe Rode, Lisbeth Movin m.fl.). Resultatet er en film, der på én gang er dybt dansk og helt igennem international.

Hæder, oscar-triumf og filmhistorisk gennemslag

1. Oscar 1988: Første danske vinder af prisen for Bedste ikke-engelsksprogede film.
2. BAFTA 1989: Bedste udenlandske film.
3. Golden Globe-nominering samt talrige festivalpriser (Cannes, London, Tokyo).
4. Indlemmet i UNESCOs Memory of the World Nordic Register for sin kulturelle betydning.

Oscar-sejren åbnede døren for en ny international interesse i dansk film, hvilket banede vejen for succesen med Pelle Erobreren året efter. Samtidig cementerede den Gabriel Axel som pioner – især hvad angår litterære filmatiseringer.

Temaer der taler til alle tider

• Tro: Portættet af et pietistisk samfund, der frygter nydelse, men ender med at opleve Guds nåde gennem fællesskab.
• Kunst: Babettes menu er ikke blot mad, men et kunstværk; filmen diskuterer kunstnerens kald og selvopofrelse.
• Gæstfrihed: Historien minder om, at ægte gæstfrihed overvinder fordomme – et universelt budskab, der resonerer langt ud over Jyllands kyster og taler til nutidens globale publikum.

Kombinationen af Blixens humanistiske fortælling, Axels kompromisløse håndværk og et sjældent sammensat ensemble har gjort Babettes gæstebud tidløs. Filmen fungerer fortsat som en påmindelse om, at god kunst kan samle mennesker på tværs af sprog, tro og kultur – præcis som Babettes egen middag samler sognets sjæle rundt om bordet.