Yassine Bounou

Yassine Bounou, oftest omtalt som Bono, er født 5. april 1991 i Montréal i Canada, men voksede op i Casablanca og har gennem en lang klub- og landsholdskarriere cementeret sit ry som en af sin generations mest pålidelige og spektakulære målmænd. Med mere end 150 ligakampe i Spanien, triumfer i UEFA Europa League, et trofæ som bedste keeper i La Liga og historiske bedrifter med Marokkos landshold er han blevet synonym med akrobatisk shot-stopping, køligt overblik i pressede situationer og ikke mindst en bemærkelsesværdig evne til at redde straffespark.

Barndom og tidlig fodboldopdragelse

Bounou kom til verden som søn af marokkanske forældre i Montréal, hvor faderen – en ingeniør med rødder i landsbyen Bouana i Taounate-provinsen – opholdt sig midlertidigt. Familien flyttede tilbage til Marokko, da drengen var omkring tre år, og slog sig ned i bydelen Mers Sultan i Casablanca. Her begyndte den unge Yassine at spille fodbold i gaderne, indtil faderen som otte-årig indskrev ham på Wydad ACs akademi. Den høje statur gjorde, at trænerne hurtigt så ham som målmand, og videoer med Gianluigi Buffon og Edwin van der Sar blev til tidlige inspirationskilder.

Som 17-årig prøvetrænede han kort hos franske OGC Nice, men vendte hjem til Wydad, hvor han færdiggjorde sin ungdomstid, mens han gik på det franske lycée Lyautey. Allerede i ungdomsårene blev han kendt for sine refleksredninger og sin rolige kommunikation i feltet.

Klubkarriere

Wydad AC (2010-2012)

I sæsonen 2010-11 rykkede Bounou op på førsteholdet som reserve for Nadir Lamyaghri. Debuten – intet mindre end returfinalen i CAF Champions League mod Espérance de Tunis – kom i november 2011 foran 80 000 tilskuere. Kort efter fulgte de første ligakampe i Botola Pro, hvor han i alt spillede ti opgør, inden kontrakten udløb sommeren 2012.

Atlético Madrid og Real Zaragoza (2012-2016)

Et ønske om europæisk fodbold førte til et skifte til Atlético Madrid i juni 2012. Her var han tredjevalg bag Thibaut Courtois og Daniel Aranzubía og fik primært spilletid på reserveholdet i Segunda B. Efter Courtois’ afgang blev han i 2014 rykket op som officiel reserve for Jan Oblak, men udsigten til fast spilletid var lille, så et to-årigt lejeophold i Real Zaragoza i Segunda División blev næste skridt. Zaragoza-tiden gav 38 ligakampe fordelt på to sæsoner samt dramatiske play-off-opgør, hvor hans indhop var med til at sikre en historisk 4-1-sejr over Girona – dog uden oprykning i sidste ende.

Girona FC (2016-2019)

I juli 2016 skrev Bounou under på en treårig aftale med Girona. I første sæson delte han spilletiden, men var afgørende i klubbens første oprykning til La Liga nogensinde. I den efterfølgende sæson 2017-18 blev han fast starter og fik sit definitive gennembrud med 30 ligakampe og en placering som nummer 10 i ligaen, inklusiv en mindeværdig 2-1-sejr over Real Madrid. Præstationerne udløste prisen som Årets afrikanske spiller i Spanien fra France Football. Trods kontraktforlængelse til 2021 ønskede han ikke at følge klubben ned i Segunda efter nedrykning i 2019.

Séville FC (2019-2023)

Lejeaftale og første Europa-League-triumf

En låneaftale bragte ham i september 2019 til Sevilla, hvor han startede som reserve for Tomáš Vaclík. En skade til tjekken gav Bono chancen, og særligt i Europa League viste han sin klasse; redningen af Raúl Jiménez’ straffespark i kvartfinalen og flere nøgleredninger mod Manchester United i semifinalen banede vejen for titlen efter finalesejren over Inter.

Faste rammer, Zamora-trofæ og ny finalehelt

I september 2020 købte Sevilla ham fri på en fireårig kontrakt. Under Julen Lopetegui og senere Jorge Sampaoli satte han klubrekord med 528 sammenhængende La-Liga-minutter uden mål, scorede selv et dramatisk udligningsmål mod Real Valladolid i marts 2021 og assisterede holdkammerater ved flere lejligheder. Sæsonen 2021-22 kulminerede med Trophée Zamora som bedste målmand i La Liga – den første vinder uden for storklubberne Real, Barça og Atlético siden 2007.

I 2022-23 var Sevilla sportsligt presset, men i maj 2023 skrev Bono sig igen ind i klubbens historiebog, da han i Europa-League-finalen mod Roma reddede to forsøg i straffesparkskonkurrencen, blev kåret til Man of the Match og sikrede sin anden titel i turneringen.

Al-Hilal FC (2023- )

I august 2023 skiftede Bounou til den saudiarabiske storklub Al-Hilal for omkring 21 millioner euro og underskrev en treårig aftale. Debuten bød på clean sheet i en 4-0-sejr over Al-Raed, og allerede i første sæson var han med til at fuldende et saudiarabisk treble med liga, pokal og Supercup. På internationalt klubsplan fortsatte højdepunkterne med redninger af afgørende straffespark under Klub-VM 2025, heriblandt mod Real Madrid og Manchester City.

Landsholdskarriere

Ungdoms- og OL-deltagelse

Som dobbelt statsborger kunne Bounou vælge mellem Canada og Marokko. Han optrådte for Marokkos U-20-hold i Toulon 2012 og var reserve ved OL i London samme år. Et canadisk fremstød fra landstræner Benito Floro ændrede ikke på målets drøm om at repræsentere Lions de l’Atlas.

Debut og tidligt landsholdsarbejde (2012-2016)

Første A-landskamp kom i august 2013 i en test mod Burkina Faso. Under trænere som Rachid Taoussi, Hassan Benabicha og Badou Zaki var han ofte tredje- eller andenvalg og deltog først sporadisk i kvalifikationskampe.

Gennembrud under Hervé Renard og CAN 2019

Med Hervé Renards ankomst i 2016 rykkede Bounou gradvist frem i hierarkiet. Efter flere clean sheets i kvalifikationen blev han førstevalg til Africa Cup of Nations 2019, hvor Marokko vandt alle tre gruppekampe uden at indkassere mål, men røg ud efter straffespark mod Benin i ottendedelsfinalen.

Fast ankermand i Vahid-æraen og VM-kvalifikation

Fra 2019 var Vahid Halilhodžić klar i spyttet: Bono var nummer ét. Kvalifikationen til CAN 2021 blev overstået med blot ét mål imod, og i marts 2022 var han en vigtig brik i play-off-sejren over DR Congo, der sikrede VM-billet til Qatar.

VM 2022 – historiske højder

Under Walid Regragui nåede Bono nye højder. Selv om svimmelhed kostede ham deltagelsen mod Belgien, vendte han stærkt tilbage: i ottendedelsfinalen reddede han to spanske straffespark, og Marokko blev første afrikanske semifinalist efter sejr over Portugal. Turneringen endte med en fjerdeplads, fire clean sheets og global anerkendelse til den smilende sidste skanse.

Seneste opgaver og CAN 2023

I marts 2023 vogtede han målet i den historiske 2-1-sejr over Brasilien i Tanger, fulgt af solide indsatser frem mod Africa Cup of Nations 2023. Ved slutrunden leverede han to clean sheets i gruppespillet, inden Marokko overraskende blev sendt ud af Sydafrika i ottendedelsfinalen.

Spillestil og egenskaber

Med sine 1,95 meter kombineret med en stærk springkraft dækker Bounou store dele af målet, og han er berygtet for lynhurtige reaktioner i én-mod-én-situationer. Hans høje komfort med fødderne gør ham til en aktiv sweeper-keeper, mens kommunikationen – på arabisk, fransk, spansk og engelsk – organiserer forsvaret effektivt. Han studerer modstandernes mønstre nøje, hvilket sammen med et roligt gemyt forklarer den bemærkelsesværdige statistik på straffespark. Smilet under shoot-outs er blevet hans varemærke, og han har selv formuleret filosofi’en: fodbold er kun et spil; respekten og glæden mellem mennesker består.

Statistik i hovedtræk

• Mere end 150 officielle La-Liga-kampe for Girona og Sevilla.
• Over 50 kampe i Segunda División.
• Adskillige kampe i europæiske turneringer, herunder to vundne Europa-League-finaler.
• Fast landsholdsmålmand siden 2019 med deltagelse i to verdensmesterskaber og fire Africa Cup-turneringer.

Meritter

Holdtitler

• Wydad AC – Marokkansk mester 2009-10; finalist i CAF Champions League 2011.
• Atlético Madrid – La Liga 2013-14; Spansk Supercup 2014.
• Sevilla FC – UEFA Europa League 2019-20 og 2022-23; UEFA Super Cup-finalist 2020 og 2023.
• Al-Hilal – Saudi Pro League 2023-24, King’s Cup 2023-24, Saudi Super Cup 2023 og 2024.

Individuelle hædersbevisninger (udvalg)

• Zamora-Trofæet som bedste målmand i La Liga 2021-22.
• Bedste afrikanske spiller i La Liga 2021-22.
• Man of the Match i Europa-League-finalen 2023.
• Nomineringer til The Best FIFA Goalkeeper 2022 og 2023 (begge gange tredjeplads).
• Tredjeplads i Yashin-Trophy 2023 og 13. plads ved Ballon d’Or samme år.
• Afrikansk målmand og fodboldspiller 2023 (CAF, Lion d’Or og Africa d’Or).
• FIFA Klub-VM Holdet 2025.

Ordener og dekorationer

I december 2022 blev Yassine Bounou udnævnt til officer af Marokkos Troneorden efter VM-præstationerne i Qatar.

Personligt og humanitært engagement

Bounou er kendt som et beskedent familiemenneske, der uden for banen taler fire sprog flydende. Efter jordskælvet i Marokko i september 2023 mødte han sammen med landsholdskammerater op på et hospital i Agadir for at donere blod til de ramte.

Med en karriere, der har ført ham fra barndommens Casablanca til de største europæiske scener og videre til Mellemøstens ambitiøse liga, fortsætter Yassine Bounou med at demonstrere, at højt teknisk niveau, taktisk intelligens og menneskelig ydmyghed er egenskaber, der i forening kan løfte både klub- og landshold til historiske milepæle.