Skal udenlandske kvinder bære abaya?

En sort kappe, der blafrer i ørkenvinden, er for mange det første billede, der dukker op, når snakken falder på kvinders påklædning i Saudi-Arabien. Men årtiet med hastige reformer har vendt op og ned på, hvad der er lovkrav, og hvad der blot er god tone. Skal du som udenlandsk kvinde stadig trække en abaya over hovedet, så snart du lander i Riyadh? Eller rækker det at pakke en løs maxikjole og et let sjal?

I denne artikel dykker vi ned i loven, hverdagen og kulturen - fra de nypudsede indkøbscentre i Jeddah til de støvede landsbyer uden for Qassim - så du kan navigere sikkert mellem anstændighedsregler, sociale forventninger og dit eget rejseliv.

Sæt dig godt til rette; svaret er mere nuanceret, end du måske tror.

Hvad siger loven i dag? Abaya vs. anstændighedsregler

Siden 2019 har Saudi-Arabien gennemført en række sociale og juridiske reformer, der betyder, at udenlandske kvinder ikke længere er forpligtet til at bære abaya (den lange, sorte yderkåbe) i det offentlige rum. Beslutningen blev først signaleret af kronprins Mohammed bin Salman i 2018 og cementeret, da Public Decency Law trådte i kraft året efter. Loven slår fast, at alle - mænd såvel som kvinder - skal klæde sig anstændigt, hvilket for kvinder typisk oversættes til:

dækkede skuldre, overarme og knæ
ingen dyb udskæring eller bare maver/rygge
undgå gennemsigtigt, hulmasket eller meget tætsiddende tøj
ingen påskrifter eller symboler, der kan opfattes som stødende i Saudi-arabisk kultur

Juridisk er der altså ingen bøde for at undlade abaya, så længe ovenstående retningslinjer overholdes. Men socialt kan forventningerne variere fra by til by og endda fra gade til gade. Public Decency Law giver politiet mulighed for at udstede administrative bøder - typisk 50-600 SAR (ca. 90-1.200 DKK) for første overtrædelse og op til 1.000 SAR ved gentagelse - hvis påklædningen vurderes uanstændig. I praksis håndhæves reglerne oftest af sikkerhedsvagter eller indkøbscentres management, og sanktionen begynder som en venlig henstilling om at dække sig yderligere til. Mange udenlandske kvinder vælger fortsat at bære en let, åben abaya eller lang kimono for at glatte kulturforskellene ud, især i mere konservative områder, mens de i Riyadhs forretningskvarterer og i Jeddah ofte nøjes med løstsiddende, lange outfits uden hovedtørklæde.

Hvor varierer praksis? By vs. land, offentligt vs. privat, og hellige områder

Saudi-Arabien er langt fra homogent, når det gælder dress-koder. I de store metropoler Riyadh og Jeddah samt i de olieprægede kystbyer som Dammam, Khobar og Jubail vil du som regel se udenlandske kvinder gå rundt i lange kjoler, vide bukser eller abaya uden tørklæde - og næsten aldrig blive påtalt, så længe skuldre og knæ er dækket. I kontrast hertil opleves indlandsprovinser som Al-Qassim, Hail og visse dele af Asir mere konservative, hvor lokale forventninger stadig kan indebære abaya eller i det mindste meget løstsiddende tøj; her kan blikke eller høflige henstillinger forekomme hurtigere end i de større byer. Også tidspunkt og anledning spiller ind: under religiøse helligdage strammes tonen, mens store sports- og musikbegivenheder typisk medfører en mere lempelig atmosfære, fordi arrangørerne aktivt ønsker at tiltrække et bredt publikum.

Miljøet du befinder dig i betyder mindst lige så meget som postnummeret.

Offentlige gader, indkøbscentre og myndighedsbygninger: Ved indgangen står der ofte skilte om “modest dress”; vagter kan venligt henvise besøgende til at tage en jakke eller et tørklæde på, hvis tøj er gennemsigtigt eller for kort.
Private compounds, internationale skoler, resorts og strande: Her kan shorts, knælange kjoler og ærmeløse toppe være tilladt; mange steder udleveres adgangs-armbånd netop for at signalere, at særlige regler gælder indenfor.
Sportsarenaer, koncerter og e-sports-events: Arrangørerne annoncerer ofte en “family section” med mere afslappet dress-kode; dog forlanges stadig ingen nøgne skuldre eller superstram lycra.

Kører du via landets nye eksprestog fra Riyadh til Qiddiyah eller AlUla, vil du opleve, at både togpersonale og medpassagerer generelt accepterer internationale rejsendes klæder - underforstået, at de ikke vækker unødig opmærksomhed.

Når det gælder religiøse steder er rammerne klart defineret: ikke-muslimer har ingen adgang til de centrale zoner i Mekka og Medina, og håndhævelsen er streng med kontrolposter på alle indfaldsveje. I andre moskeer rundt i landet er adgang mulig for udlændinge, men kun uden for bønnetider og iført abaya eller lang kjortel samt tørklæde; mænd skal bære lange bukser og skjorte. Kvinder (og mænd) tilbydes ofte lån af kappe og hoof under besøget, men det forventes, at man selv medbringer sokker og respekterer foto-forbud. I tilknytning til pilgrimsbyer som Al-Hofuf og små ziyarater i ørkenen kan lokale guider give besked om, hvorvidt ikke-muslimer overhovedet må nærme sig stedet - og her er det klogt at acceptere et ekstra lag tøj, selvom temperaturen siger 45 °C. Samlet set er nøglen at afkode omgivelserne: jo mere formelt eller religiøst præg, desto tættere på traditionel påklædning.

Praktisk guide: Sådan klæder du dig som turist eller expat

Grundreglen er løstsiddende lag, der dækker skuldre og knæ - så er du både juridisk og kulturelt på den sikre side. Vælg åndbare naturmaterialer som bomuld, hør eller viskose, og hav et par lette lag klar til de iskolde indendørs aircondition-miljøer. Her er et par sikre valg til hverdagsbrug:

Lange, løstsiddende bukser eller maxi-nederdele i let stof.
En kjole eller tunika til under knæet med ærmer til mindst albuen.
En tynd cardigan eller kimono til at smide over T-shirt eller top, når du går ud.
Et sjal eller pashmina i tasken - praktisk til ekstra dækning, aftenbrise eller et spontant moskébesøg.
En sort eller farvet åben abaya kan stadig være nyttig: Den glider hurtigt over tøjet på vej fra pool til lobby, sparer tid ved indenrigsrejser, og fungerer som det ultimative “nød-outfit”, hvis du er i tvivl om dresscoden.

Undgå gennemsigtige stoffer, dybe udskæringer, crop-tops samt tøj, der klæber til kroppen; det tiltrækker uønsket opmærksomhed og kan udløse en påtale. Når du pakker, tænk i varme ude & kulde inde: løse toppe + let jakke, sandaler + lukkede sko. Vil du supplere garderoben lokalt, er shoppingcentre fulde af moderne “modest fashion”-mærker, mens soukerne byder på billige bomuldshijaber, løse bukser og skræddere, der tilpasser længden på én dag. Om sommeren (maj-sep.) er UV-bestandige stoffer og lyse farver dine venner; om vinteren (dec.-feb.) kan en lang cardigan eller let trench være nok mod 10-15 °C om aftenen. Til formelle begivenheder - fx et bryllup i et hotelballrum - vælg festligt, men husk længden; til sportsarenaer og koncerter er jeans og langærmet T-shirt normalt fint. Spørg altid din vært eller HR-afdeling ved tvivl: Det er den hurtigste vej til at ramme den perfekte balance mellem komfort, respekt og stil.

Kultur, etikette og håndhævelse i hverdagen

Hvem håndhæver reglerne? Siden den tidligere religiøse moralpoliti (CPVPV) blev frataget størstedelen af sine beføjelser, er det i dag typisk sikkerhedspersonale, shoppingcentervagter, koncert-arrangører eller butikschefer, der påtaler utilstrækkelig påklædning under henvisning til Public Decency-loven. På gaden vil du sjældent blive standset af politi, men ved indgange til ministerier, banker, regeringskontorer og lufthavne kan du blive bedt om at tilpasse tøjet eller iføre dig en udlånt abaya, ellers må du forlade området. Mulige sanktioner spænder fra en høflig henstilling til bøder på 50-200 SAR (ca. 90-370 kr.), men næsten altid efter forudgående advarsel.

Høflighed & fotoetikette er lige så vigtige som selve dresscoden, og de fleste irettesættelser handler om adfærd snarere end om tøjets centimeter. For at undgå utilsigtet opmærksomhed kan du følge dette mini-kodeks:

Spørg altid om lov, før du fotograferer personer, især kvinder eller familier.
Undgå at posere foran domstole, militærområder, oliefaciliteter og politistationer.
Hold stemmer og musik dæmpet i offentlige parker, særligt efter solnedgang.
Vis respekt for kø-kulturen (adskilte linjer til mænd/kvinder forekommer stadig enkelte steder).

Et smil og et par arabiske høflighedsfraser (“afwan” - undskyld mig, “shukran” - tak) løser det meste, hvis nogen henvender sig.

Ramadan kræver ekstra omtanke: Fra daggry til solnedgang er det forbudt at drikke, spise eller ryge offentligt; overtrædelser kan give bøde. Tøjet bør dække ankler, håndled og hele brystet - også i byer, der ellers er afslappede. Musik i bilen med åbne vinduer, tyggegummi og selv vandflasker i hånden kan blive påtalt. Efter aftenbønnen løsnes stemningen markant, men nattelivet er stadig familieorienteret, så du opnår mindre opmærksomhed ved at holde kjolelængden under knæene og finde diskrete steder at skifte, hvis du skal videre til private omgivelser.

Sådan håndterer kommentarer & interne politikker: Reager roligt, sig eventuelt “I’m sorry, let me adjust” og træk ærmet ned eller sjalet op - det er normalt nok. Skoler, universiteter og kontorer kan have egne uniforms- eller hijabkrav, som gælder uanset nationalitet; få dem på skrift før første arbejds- eller studiedag. Inden events og forretningsrejser er det klogt at spørge HR, den lokale partner eller værtsfamilien om præcis kode, da “business casual” i København sjældent betyder det samme i Riyadh. Har du tvivl som turist, kan hotelconciergen eller en officiel “Tourist Police”-skranke give hurtige svar - de er vant til at forklare reglerne og hjælpe med at undgå misforståelser.