Medvirkende i Flintesønnerne

Hvad har en dansk familieklassiker fra 1956 at gøre på Saudiarabisk Fodbold? Måske mere, end du tror. Netop som vi dykker ned i menneskelige dramaer på grønsværen i Riyadh og Jeddah, vender vi i dag blikket mod en helt anden slags kamp - den, der udspiller sig på den fiktive Flintegården i filmen Flintesønnerne.

I løbet af blot 94 minutters spilletid leverer instruktør Alice O’Fredericks et stærkt portræt af familie, kærlighed og rivalisering - temaer, som i dén grad også kendetegner moderniseringen af saudisk fodbold. Når tvillingerne Viggo og Martin (spillet af Ib Mossin og Ebbe Langberg) forelsker sig i den samme pige, er spændingen lige så intens som et lokalderby i Saudi Pro League.

Med legender som Poul Reichhardt og Peter Malberg i front ruller filmen et stjernespækket persongalleri ud. Samtidig giver den os et vindue til efterkrigstidens Danmark - et spejl, der lader os reflektere over, hvordan passion, loyalitet og stolthed på tværs af kulturer aldrig går af mode.

Grib popcornene - eller måske en saudisk gahwa - og gør dig klar til at møde alle medvirkende i Flintesønnerne. Læs videre, og få et overblik over handlingen, castet og de spændende fakta bag denne elskede danske filmperle.

Flintesønnerne: Overblik og handling

På den stormomsuste Flintegården - en traditionsbunden slægtsgård et sted i det danske land­skab - regerer den hårdkogte patriark Kresten Flint. Hans verden ændrer sig, da den unge landmand Jesper Poulsen dukker op for at fri til Krestens godhjertede, men noget skrøbelige datter Else. Jesper har fået sit eget hjerte knust og ser ægteskabet som en chance for både at gøre godt og bringe gården tilbage på fode.

Else og Jesper når kun at opleve et kort, men lykkeligt familieliv. Else dør i barselssengen efter at have født tvillingerne Viggo og Martin, og Jesper står alene tilbage med ansvaret for både drengene og den forgældede gård. Årene går, og Flintesønnerne vokser op som to stærke, arbejdsomme unge mænd, der deler alt - indtil de møder den samme pige. Kærligheden bliver gnisten, der forvandler brødrenes ubrydelige bånd til en rivalisering, som truer både familien og gårdens fremtid.

Filmen skildrer med stor varme og underspillet humor, hvordan venskab, loyalitet og kærlighed kan sætte selv det stærkeste familie­fællesskab under pres - men også hvordan samme følelser kan føre til forsoning og ny begyndelse.

Hovedrollerne i Flintesønnerne: Skuespillere og karakterer

Filmens dramatiske tyngde bæres af et stærkt ensemble af skuespillere, som hver især giver de centrale figurer på Flintegården liv og psykologi. Sammen folder de historien om kærlighed, tab og brødrekonflikt ud.

Med denne konstellation af karakterer spænder filmen en følelsesmæssig bue fra Jespers selvopofrelse til tvillingernes kærlighedsdrama og ender i et opgør med både familiens og egne forventninger. De syv hovedroller kæder dermed temaerne familie, kærlighed og loyalitet tæt sammen - fundamentet for den klassiske danske familiefilm fra 1950’erne.

Øvrige medvirkende og biroller

Selv om Flintesønnerne først og fremmest huskes for sine syv hovedfigurer, var filmen typisk for 1950’ernes ASA-produktioner ved at benytte et stort ensemble af rutinerede birolleskuespillere. Mange af dem havde kun få minutters spilletid, men deres tilstedeværelse giver miljøet omkring Flintegården troværdighed og genkendelighed for datidens biografgængere.

Kendte ansigter i små doser

• Tove Maës - rolle ikke specificeret, men hendes navn på plakaten var i sig selv et kvalitetsstempel.
• Agnes Phister-Andresen - ofte anvendt som landsbyfrue eller myndig tante i ASA-film; den præcise funktion i denne film er dog ukrediteret.
• Helga Frier - karakterekspert på komiske husmødre; her optræder hun kort uden officiel rolleangivelse.
• Ove Rud - datidens go-to for unge mænd med kant; optræder i én scene, men uden krediteret rolle.
• Keld Markuslund - hyppig birolle hos O’Fredericks, men heller ikke her navngivet i rulleteksterne.
• Einar Juhl - kongen af autoritetsroller; med i filmen uden nærmere betegnet figur.
• Irene Hansen - ofte set som ”pigen i landsbyen”; rolle ikke nærmere bestemt.
• Per Lauesgaard - senere kendt fra tv-serier; her blot et ansigt i mængden.

Komplet oversigt over øvrige medvirkende

Manglen på detaljerede rolleangivelser skyldes, at mange af de mindre optrædener ikke blev krediteret i 1950’ernes danske rulletekster. Ikke desto mindre demonstrerer listen filmens brede forankring i tidens skuespillerstand og understreger ASA-selskabets evne til at samle et helt „landbysamfund“ af velkendte ansigter - også når de kun tildeltes et par replikker.

Produktion og fakta bag filmen

Selv om Flintesønnerne i dag først og fremmest huskes som et varmt familiedrama, er filmen også et håndfast eksempel på 1950’ernes velproducerede, folkelige danske filmkunst. Nøgletallene underbygger det solide setup bag kameraet:

Tematiske nedslag

1. Familie: Filmens omdrejningspunkt er livet på Flintegården, hvor tre generationer kæmper for at holde sammen - først gennem Jespers ægteskab med Else, siden gennem tvillingernes bånd.
2. Kærlighed: Fra Jespers platoniske omsorg for Else til Viggo og Martins stormende forelskelse i den samme pige, er kærligheden både drivkraft og prøvelse.
3. Rivalisering: Brødrenes konkurrence sætter venskab og loyalitet på prøve. Rivaliseringen tjener som spejl for den menneskelige kamp mellem hjerte og pligt.

Kontekst - Dansk familiefilm i 1950’erne

1950’erne var en guldalder for den brede, publikumsvenlige familiefilm i Danmark. ASA Film spillede en central rolle og satsede på håndværksmæssigt sikre produktioner med kendte folk foran og bag kameraet. Alice O’Fredericks - Danmarks mest produktive instruktør nogensinde - stod allerede bag succeser som Far til Fire-serien og De røde heste. Med Flintesønnerne fortsatte hun sin linje af landlige melodramaer, hvor naturen, gårdlivet og de nære relationer danner kulisse for moralske fortællinger, der stadig rammer et bredt publikum.

I en tid præget af efterkrigstidens optimisme og voksende velstand tilbyder filmen et genkendeligt univers, hvor dansk landlig idyl møder universelle temaer. Derfor har Flintesønnerne bevaret sin appel som både stemningsbillede af 1950’ernes Danmark og tidløs fortælling om sammenhold og kærlighedens prøvelser.