Al-Hilal

Al-Hilal Saudi Football Club er på én og samme tid et traditionsrigt lokalt samlingspunkt i den saudiarabiske hovedstad Riyadh og et globalt eksponeret brand, der igennem årtier har sat sit præg på asiatisk fodbold. Klubbens navn betyder »Halvmånen«, og som det kendetegnende symbolsprog antyder, har Al-Hilal formået at sprede sit lys både nationalt og kontinentalt, siden den blev stiftet den 16. oktober 1957. Med et trofæskab, der rummer flere end tres officielle titler, står klubben som den mest vindende i Asien og som et ikon i saudisk idræt.

Succeshistorien blev grundlagt allerede i klubbens unge år, hvor kongelige protektion, et dedikeret lokalt bagland og en hurtigt voksende talentmasse lagde grunden til trofæer i både liga- og pokalturneringer. Gennem 1960’erne og 1970’erne tog Al-Hilal de første skridt mod dominans, men det var i 1980’erne og især 1990’erne, at klubben for alvor cementerede sig som kontinental stormagt med de første asiatiske mesterskaber. Titlerne har siden fortsat i en næsten ubrudt strøm – senest med AFC Champions League-triumferne i 2019 og 2021 – og med tilgangen af internationale stjernespillere som Neymar i 2023 har Al-Hilal udbygget sit ry som en af Mellemøstens mest attraktive destinationer.

I dag fremstår Al-Hilal som en moderne fodboldkoncern med egne træningsfaciliteter, betydelige kommercielle aftaler, millioner af følgere på sociale medier og et nyt, strømlinet våbenskjold, der blev indført i 2022. Klubbens maskot er en haj, dens primære farver er kongeblå og hvid, og dens hjemmekampe spilles på det nyåbnede Kingdom Arena, mens de historiske nationalstadioner i Riyadh fortsat anvendes efter behov. Nedenfor følger en dybdegående, tematisk gennemgang af alle væsentlige aspekter ved Al-Hilal Saudi Football Club.

Historisk udvikling

Grundlæggelsen (1957–1963)

Tanken om at skabe en ny eliteklub opstod i kølvandet på interne stridigheder i bysbørnene Al-Shabab (dengang kendt som »Youth Club«) i 1957. Klubbens daværende præsident Abdul Rahman bin Saeed valgte at forlade posten sammen med en række nøglespillere og ledere. Allerede den 15. oktober samme år fandt formaliseringen sted, og et år senere – 3. december 1958 – gav Kong Saud den nye klub navnet »Al-Hilal«. Den royale anerkendelse blev en væsentlig faktor i klubbens tidlige legitimering og ressourcetilførsel.

Første pokaler og nationale milepæle (1961–1979)

Efter en opbygningsfase tog de sportslige resultater fart, da Al-Hilal vandt sin første King’s Cup i 1961 og genvandt titlen i 1964 med sejr over Al-Ittihad i straffesparkskonkurrence. I 1963/64-sæsonen føjede klubben desuden Crown Prince Cup til pokalskabet.

Da Saudi Premier League – forløberen til dagens Saudi Pro League – så dagens lys i 1976/77, skrev Al-Hilal sig straks i historiebøgerne som den allerførste mester. I 1978/79 gentog klubben kunststykket og åbnede dermed et nyt kapitel som landets ledende fodboldadresse.

Sustained success: 1980’erne

1980’erne bød på et stærkt lokalt islæt med profiler som forsvarsgeneralen Saleh Al-Nu’eimeh, den kreative playmaker Yousuf Al-Thunayan og den unge angriber Sami Al-Jaber. På ti år blev det til fire ligaguld og fire King’s Cup-triumfer. Continentalt nåede klubben finaler i Asian Club Championship 1986 og 1987, men måtte nøjes med sølv ved begge lejligheder; i 1987 kunne holdet end ikke stille op til finalen, da ni startspillere var udtaget til landsholdssamling.

Kontinental dominans: 1991–2002

Fire store asiatiske titler faldt i denne æra: Asian Club Championship i 1991 og 1999/2000, Asian Cup Winners’ Cup i 1997 og 2002 samt Asian Super Cup i både 1997 og 2000. Finaleopgøret mod Júbilo Iwata i 2000 er stadig berømt for et dramatisk comeback, hvor Al-Hilal udlignede i 89. minut og vandt i forlænget spilletid.

På hjemmefronten konkurrerede blå-hvide nu med nyopståede Al-Shabab og genopblussede rivaler Al-Nassr og Al-Ittihad. Tre ligatitler – 1995/96, 1997/98 og 2001/02 – samt en strøm af akademitalenter, herunder Nawaf Al-Temyat og Mohammed Al-Shalhoub, holdt klubben i førerfeltet.

Duopol med Al-Ittihad (2003–2011)

Nullerne udartede sig til et regulært parløb mellem Riyadh-klubben og Jeddah-giganterne fra Al-Ittihad. Al-Hilal sikrede fire ligaguld (2004/05, 2007/08, 2009/10, 2010/11) og adskillige pokaler, mens Al-Ittihad svarede igen med to kontinentale Champions League-titler i 2004 og 2005. 2007/08-sæsonens afgørende opgør – kendt som »Yassers Hår« – vandt Al-Hilal 1-0 på en karakteristisk pande-afretning fra Yasser Al-Qahtani.

Træner Eric Gerets introducerede i 2009 en markant offensiv tilgang, som kulminerede med ubesejret mesterskab under Gabriel Calderón i 2010/11. Samlet set var perioden præget af stabilitet på hjemlig grund, mens kontinentale mål endnu glippede.

Kontinentale udfordringer (2012–2018)

Mellem 2012 og 2016 missede Al-Hilal ligaguldet fem år i træk, men nåede dog AFC Champions League-finalen i 2014, hvor Western Sydney Wanderers sejrede 1-0 samlet. Ramôn Díaz overtog i 2016/17 og styrede klubben til The Double (liga + King’s Cup) med rekordpoint. I 2017 tabte man endnu en Champions League-finale, denne gang til Urawa Red Diamonds, og Díaz blev afløst i begyndelsen af 2018-sæsonen.

Ny æra og global eksponering (2019–2024)

Et udvidet ligaformat (16 hold, otte udenlandske spillere) banede vej for profiler som Bafétimbi Gomis, André Carrillo og Sebastian Giovinco. Under Razvan Lucescu sikrede Al-Hilal The Treble i 2019/20 – liga, King’s Cup og AFC Champions League – med revanche mod Urawa i finalen. Samme år blev klubben IFFHS’ mest vindende asiatiske klub gennem historien.

I 2021 triumferede Al-Hilal igen i Champions League efter sejre over Persepolis, rivalerne Al-Nassr og sydkoreanske Pohang Steelers. Den fjerde CL-titel gjorde klubben til rekordindehaver på tværs af Asien.

Klub-VM-præstationerne kulminerede foreløbigt i 2022-udgaven, hvor Al-Hilal som første asiatiske ikke-værtsklub nåede finalen og tabte 3-5 til Real Madrid. Siden har klubben intensiveret sin internationale profil med rekordtransferen af Neymar (90 mio. €) i august 2023 samt tilgang af Kalidou Koulibaly, Rúben Neves, Sergej Milinković-Savić, Malcom, Yassine Bounou og Aleksandar Mitrović.

Titler og meritter

Overblik over officielle trofæer

Antallet af titler varierer marginalt mellem officielle og historiske optællinger. Flertallet af kilder anfører:

*Uoverensstemmelser i kilderne skyldes forskellige opgørelsesmetoder; eksempelvis tæller nogle statistikker også det delvist afbrudte 2023/24-format.

Identitet, branding og kultur

Farver og dragt

Kongeblå er Al-Hilals signatur, suppleret af hvide elementer. Kombinationen signalerer både royal værdighed og moderne æstetik, hvilket afspejles i alle klubprodukter.

Klubbens våbenskjold

I 2022 præsenterede klubben et nyt logo. Det tidligere emblem indeholdt gradient-bold og 3D-effekt, mens det nye er fladt, minimalistisk og udelukkende blåt/hvidt. Tre vertikale blå striber og de negative mellemrum danner bogstavet »H« (Hilal) og subtilt også et »S« (Saudi). Designet symboliserer et solidt skjold på tværs af alle sportsgrene.

Maskot

En haj (eng: »Blue Shark«) optræder ved hjemmebanearrangementer og i klubbens digitale indhold som et ikon på styrke og bevægelighed.

Tilhængere og sociale medier

Al-Hilal har en af regionens største fanbaser med over 15 millioner følgere på tværs af sociale platforme. Klubben har traditionelt støtte blandt Riyadhs middel- og overklasse, men tiltrækker i dag et bredt, internationalt publikum.

Stadioner og faciliteter

Historiske spillesteder i Riyadh

• King Fahd International Stadium – Indviet 1987, kapacitet ca. 67 000. Har dannet ramme om adskillige Champions League-finaler og store nationale opgør.
• Prince Faisal bin Fahd Stadium – Åbnet 1969, et af landets ældste fodboldanlæg.
• King Saud University Stadium – Lejet af klubben i perioden 2017/18 – 2019/20.

Kingdom Arena (fra 2024)

I 2024 tog Al-Hilal hjemmebane i det nybyggede Kingdom Arena med plads til omkring 26 000 tilskuere. Anlægget er multifunktionelt og rummer også koncerter og kulturelle events.

Fremtidige planer i Qiddiya

Både Al-Hilal og rivalerne Al-Nassr er udset som fælles lejere af den planlagte Qiddiya-stadionkæde nordvest for Riyadh. Projektet omfatter et klippeskrænt-stadion med mere end 40 000 pladser og integrerede træningsfaciliteter.

Træningscenter

Siden 2009 har førsteholdet rådet over et moderne camp-anlæg i Riyadh med 25 værelser, bibliotek, smart lecture room, fitness- og behandlingsrum samt to træningsbaner.

Rivaliseringer

Riyadh-derbyet: Al-Hilal vs. Al-Nassr

Derbyet kaldes ofte Derbi al-Riyadh. Ifølge de seneste opgørelser har de to hold mødt hinanden 179 gange (72 sejre til Al-Hilal, 61 til Al-Nassr, 45 uafgjorte). Den største sejr noteredes i 2016/17-sæsonen, hvor Al-Hilal vandt 5-1.

Saudi-El Clásico: Al-Hilal vs. Al-Ittihad

Opgøret mellem Riyadh og Jeddah rummer 62 Al-Hilal-sejre, 50 Al-Ittihad-triumfer og 35 uafgjorte. Rekordsejren er 5-0 til Al-Hilal i 2009/10-sæsonen.

Kontinentale rivaler

På AFC-scenen er kampene mod Al Ain (UAE), Al Sadd (Qatar), Persepolis & Esteghlal (Iran) samt Urawa Red Diamonds og Pohang Steelers (Japan/Korea) ofte intense og velbesøgte.

Organisation, økonomi og kommercielle forhold

Ledelsesstruktur

Klubben ledes af en valgt præsident – siden 2019 Fahad bin Nafil – med fireårige valgperioder. Bestyrelsen fører tilsyn med økonomi, sponsorater og sportslig retning.

Sponsorater

Eksakte brands og beløb er ikke offentliggjort i detaljer, men klubben indgår løbende lukrative aftaler, der afspejler dens store marketingsværdi (anslået 242,5 mio. € i 2024).

Tv-rettigheder

Saudi Broadcasting Authority (SBC), streamingtjenesten Shahid og SSC Sports deler rettighederne til Saudi Pro League. Indtægterne fordeles ligeligt mellem klubberne.

Øvrige indtægtskilder

Merchandising og en intern investeringsafdeling skaffer supplerende kapital. Desuden går 25 % af billetindtægter til velgørenhed, og klubben arrangerer sociale initiativer for handicappede fans.

Sportslig strategi og markante spillere

Talentudvikling

Al-Hilals akademi har produceret profiler som Nawaf Al-Temyat, Mohammed Al-Shalhoub, Salem Al-Dawsari og Yasser Al-Shahrani. Klubben kombinerer lokale talenter med import af stjernespillere for at fastholde international konkurrencekraft.

Nylige nøgleprofiler (udpluk)

• Bafétimbi Gomis – topscorer og MVP i AFC Champions League 2019.
• Salem Al-Dawsari – klubbens kreative kraft og mangeårig landsholdsprofil.
• Neymar – rekordkøb fra 2023, pt. ude med korsbåndsskade.
• Sergej Milinković-Savić og Rúben Neves – motorer på midtbanen siden 2023.
• Yassine Bounou – marokkansk VM-hæltekeeper, tiltrådt 2023.

Trænerstab (uddrag)

Siden 2019 har Razvan Lucescu, senest efterfulgt af diverse cheftrænere, stået i spidsen for førsteholdet. Skift i ledelsen er sket, når resultater eller strategi krævede justering.

Internationale turneringer

AFC Champions League – resultathøjdepunkter

FIFA Club World Cup

Al-Hilal har deltaget flere gange og sikrede sig sølv i 2022 efter sejre over Wydad Casablanca og Flamengo, inden finale-nederlaget til Real Madrid.

Samfundsansvar og velgørenhed

Klubben afsætter en fjerdedel af billetindtægterne til velgørende formål, tilbyder handicapvenlige pladser og arrangerer sociale events i forbindelse med højtider. Spillerne deltager aktivt i indsamlinger og lokale initiativer.

Konklusion

Fra en splittelse i en lokal Riyadh-klub til en globalt anerkendt institution har Al-Hilal SFC gennem mere end seks årtier forfinet kunsten at vinde, innovere og engagere. Den blå halvmåne symboliserer nu både national stolthed og en kontinuerlig bestræbelse på at sætte standarden i asiatisk fodbold. Med moderne faciliteter, et stærkt brand og en talent- kombineret trup står klubben solidt rustet til fremtidens udfordringer – både hjemme i Saudi Pro League og på den internationale scene.