Danilo Pereira

Danilo Luís Hélio Pereira, almindeligt kendt som blot Danilo Pereira, er en portugisisk landsholdsspiller født i Bissau den 9. september 1991. Han har i løbet af en karriere, der spænder over flere lande og kontinenter, etableret sig som en af sin generations mest pålidelige defensive midtbanespillere – og undertiden også som midterforsvarer – med markante perioder i både Primeira Liga, Serie A, Eredivisie, Ligue 1 og siden 2024 i den saudiarabiske Pro League. Trofæsamlingen tæller nationale mesterskaber i Portugal, Frankrig og Saudi-Arabien samt to historiske titler med Portugals A-landshold: EM-triumfen i 2016 og sejren i UEFA Nations League 2019.

Tidlige år og ungdomskarriere

Danilo Pereira tilbragte de første fem leveår i Guinea-Bissau, inden familien – med moderen Quinta Djata som drivkraft – slog sig ned i Lissabon-området. Her indledte han sin fodboldopdragelse hos amatørklubben Arsenal 72, fortsatte til Estoril Praia og blev som 16-årig optaget på SL Benficas akademi i Seixal. Hos Benfica spillede han på U-19-holdet under trænere som João Alves, Diamantino Miranda og Fernando Chalana, side om side med andre senere profiler som Mário Rui og Nélson Oliveira. Trods en solid udvikling blev han ikke tilbudt en professionel kontrakt, og sommeren 2010 rykkede han som 18-årig til italienske Parma uden overgangssum.

Klubkarriere

Parma og de første lejeophold

I Parma blev de fleste af de første måneder brugt på klubbens Primavera-hold, men han nåede alligevel Serie A-debuten 21. december 2011 mod Catania. Allerede i januar 2011 var han blevet lejet ud til Aris Thessaloniki, hvor han i den græske Superliga fik sit første seniormål – ved både debut og afskedskamp. Sæsonen 2012-13 tilbragte han på leje i nederlandske Roda JC Kerkrade, hvor han var fast mand og bidrog væsentligt til, at klubben undgik nedrykning.

Marítimo på Madeira

1. august 2013 vendte Danilo hjem til Portugal og skrev kontrakt med CS Marítimo. Han debuterede i Primeira Liga 18 dage senere med en 2-1-sejr over sin tidligere klub Benfica og scorede sit første ligamål mod Braga i december samme år. I to sæsoner på Madeira spillede han 70 officielle kampe, nåede finalen i Taça da Liga 2015 og etablerede sig som en af ligaens mest bemærkelsesværdige midtbaneskjolde, hvilket udløste hans A-landsholdsdebut i marts 2015.

FC Porto

Sommeren 2015 købte FC Porto ham for 4,5 millioner euro – Marítimos hidtil største salg. Allerede i første sæson (2015-16) leverede han seks ligamål og 45 sæsonkampe, og han debuterede samtidig i UEFA Champions League. I 2016-17 modtog han klubbens årlige Dragão de Ouro som Årets Spiller, og sæsonen 2017-18 kronedes – trods en alvorlig akillessene-skade, der kostede VM-deltagelsen i 2018 – med det portugisiske mesterskab. Efter Héctor Herreras afgang i 2019 overtog Danilo anførerbindet. Han spillede sin kamp nummer 200 for Porto i løbet af 2019-20-sæsonen, hvor klubben vandt både ligaen og Taça de Portugal og dermed et dobbelt trofæ.

Paris Saint-Germain

5. oktober 2020 skiftede han til Paris Saint-Germain på en etårig lejeaftale mod fire millioner euro og en betinget købsoption på 16 millioner. Han debuterede som midterforsvarer i en Champions League-kamp mod Manchester United og optrådte herefter både centralt i forsvaret og på den vanlige seks’er-position. Fra sommeren 2021 var aftalen permanent, og i de følgende tre sæsoner var han med til at hente tre franske mesterskaber, to Coupe de France-titler og tre udgaver af Trophée des Champions. 22. august 2023 blev han valgt som vice-anfører i PSG-truppen.

Al-Ittihad

Efter manglende spilletid i begyndelsen af 2024-25-sæsonen under træner Luis Enrique skiftede Danilo 2. september 2024 til saudiarabiske Al-Ittihad for cirka fem millioner euro. I debutåret hjalp han straks holdet til både det nationale mesterskab og King’s Cup, hvor han selv nettede to gange i semifinalen.

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

Danilo bar den portugisiske trøje første gang i maj 2009 for U-18. Han spillede herefter 17 U-19-kampe – inklusive EM-slutrunden 2010 – og 19 U-20-landskampe. Ved U-20-VM 2011 i Colombia spillede han samtlige syv kampe, scorede i semifinalen mod Frankrig og vandt sølv. Han afsluttede ungdomsårene med tre U-21-optrædener.

A-landsholdet

Debuten på A-landsholdet kom 31. marts 2015 i Estoril mod Kap Verde. Allerede året efter blev han udtaget til EM 2016 i Frankrig, hvor han spillede fem kampe på vejen mod Portugals første store titel. Han deltog i Confederations Cup 2017, missede VM 2018 på grund af akillesskaden, men var tilbage til Nations League-slutrunden 2019 på hjemmebane, hvor han spillede finalen og løftede trofæet efter sejr over Holland.

Han indgik også i trupperne til EM 2020 og VM 2022. Under VM i Qatar brækkede han en ribben i den første gruppekamp mod Ghana, hvilket satte en stopper for yderligere optrædener i turneringen.

Spillestil og position

Hovedpositionen er den defensive midtbane, hvor han kombinerer fysisk styrke, taktisk disciplin og en rolig boldomgang, men han har også løst opgaver som midterforsvarer – ikke mindst i Paris Saint-Germain – takket være sin højde, duelstyrke og gode evne til at læse spillet. Hans stærke hovedspil gør ham desuden farlig på offensive dødbolde.

Meritter

Klubtitler

• FC Porto: Primeira Liga 2017-18, 2019-20; Taça de Portugal 2019-20; Supertaça Cândido de Oliveira 2018
• Paris Saint-Germain: Ligue 1 2021-22, 2022-23, 2023-24; Coupe de France 2020-21, 2023-24; Trophée des Champions 2020, 2022, 2023
• Al-Ittihad: Saudi Pro League 2024-25; King’s Cup 2024-25

Landshold

• Europamester 2016
• Vinder af UEFA Nations League 2019
• Bronze ved FIFA Confederations Cup 2017
• VM-sølv med Portugal U-20 2011

Individuelle hædersbevisninger

• SJPF Månedens Unge Spiller august/september 2015
• SJPF Årets Hold i Primeira Liga 2016 og 2017
• FC Portos Dragão de Ouro – Årets Spiller 2016
• Primeira Liga Månedens Midtbanespiller september 2017 og december 2017
• Ridder af Infante Dom Henriks Orden 2011
• Kommandør af Fortjenstordenen 2016

Personlige forhold

Danilo Pereira blev slået til ridder af Infante Dom Henriks Orden 6. september 2011 og modtog kommandørkorset af Fortjenstordenen 10. juli 2016 som del af EM-sejren. Han er gift med sin mangeårige partner, som han viet 20. juni 2019 ved en ceremoni i Amalfi, Italien. Parret har to døtre, Keyla og Kiara, født 5. december 2017.