Løsningsliste for Skønt Krydsord

Skønt! Du kender sikkert følelsen, når bolden krølles op i hjørnet på King Fahd Stadium, og kommentatoren spontant udbryder: “Sikke et skønt mål!” Men næste øjeblik kan ordet dukke op i en helt anden betydning: “Skønt Al-Hilal dominerede, endte kampen uafgjort.”

På samme måde kan “skønt” forvirre selv garvede krydsordsløsere. Er det ros? Er det en modsætning? Og hvor mange bogstaver skal der egentlig til, før brikkerne falder på plads? I denne artikel samler vi en komplet løsningsliste - fra korte tre-bogstavsdriblinger til poetiske ni-bogstavs langskud - så du kan nette enhver “skønt”-nøgle, der krydser din vej.

Uanset om du hygger dig med krydsord i halvlegen, eller blot elsker sprogets finter lige så meget som fodboldens, guider vi dig skridt for skridt. Vi viser, hvordan kontekst, bogstavantal og kryds afslører det rigtige svar, og hvorfor en arkaisk form som “endskønt” stadig kan dukke op som overraskende matchvinder.

Sæt dig godt til rette - her får du den definitive Løsningsliste for “Skønt”. Klar til kickoff? Så lad os drible videre!

Skønt – 3 bogstaver

En tre-bogstavsløsning dukker næsten altid op, når ledeteksten antyder modsætning eller blot en lille, neutral ros. I krydsordets verden er ”skønt” derfor snævrere, end det ser ud, og feltet indsnævres hurtigt til dog som konjunktion eller de korte adjektiver fin, god, rar og sød.

Får du ledetråden ”skønt holdet dominerede”, er signalordet den grammatiske konflikt; her er løsningen næsten altid dog, fordi det logisk kan erstatte hele vendingen: ”Holdet dominerede, dog tabte det.” Møder du omvendt en rent beskrivende ledetekst som ”skønt mål” eller ”skønt klima”, leder du efter et tillægsord - ikke en konjunktion.

Til de rosende tilfælde kan du hurtigt sortere med hjælpeordene i ledeteksten:

1. Fin - når noget er pænt, men uden den store begejstring: ”skønt lille pasning” i en kampreferat.
2. God - hvis kvaliteten betones: ”skønt forsvarsspil”.
3. Rar og sød - bruges om personer eller stemninger: ”skønt publikum”.

Krydsbogstaverne hjælper dig med at skille dem ad: har du allerede D?G, er valget oplagt dog; ser du ?IN i anden og tredje position, peger det mod fin. Vokalen i midten er ofte den første afsløring: O for modsætning (dog), I for noget pænt (fin), O + slut-D for kvalitet (god).

Husk til sidst, at ”skønt” i dansk sjældent kræver de helt sjældne tre-bogstavers former - men i ældre kryds møder du af og til rar eller sød, når resten af ordene er gammeldags. Er konteksten Saudi-arabisk fodbold, vil ”skønt” oftest være dog (kampreferat) eller god/fin (ros af et mål). Vurder altså tonen først, tjek dine kryds, og vælg derefter den tre-bogstavsløsning, der passer som hånd i keeperhandske.

Skønt – 4 bogstaver

Firebogstavsløsningerne smuk, flot og pæn er de krydsordsredaktørernes foretrukne, når ledetråden blot siger “skønt” uden yderligere peg. Alle tre giver ros, men de rammer forskellige registere: fra højstemt kunstbeundring til hverdagssnak om fodboldmål. Derfor gælder det om at læse konteksten - også den, der kan ligge skjult i selve krydsordets tema.

Smuk hører til den mere poetiske ende. Dukker ledetråden op i relation til natur (“skønt landskab”), kunst (“skønt motiv”) eller personer beskrevet med æstetisk distance, er chancen for SMUK stor. Vær også obs på krydsbogstaverne S og K: de er forholdsvis sjældne, så krydset plejer at hjælpe dig i mål her.

Flot er det sporty hverdagsord, som passer perfekt til ledetråde som “skønt mål”, “skønt ryk” eller endda “skønt comeback”. Det kan også bruges i overført betydning om præstationer (“flot indsats”), så hvis rammen er konkurrence, præstation eller action, peger krydsordsguiden oftest mod FLOT.

Pæn ligger i den milde ende af skalaen og beskriver noget nydeligt mere end noget prangende: “skønt hjem”, “skønt arrangement”, “skønt slip”. Hvis ledetråden samtidig indeholder ord som “anstændigt”, “ordentligt” eller “sobert”, er det næsten altid PÆN, der skal ind. Et ekstra hint: konsonantparret P + Æ dukker sjældent op andre steder i de korte rosende adjektiver.

Når du sidder fast, kan du bruge et hurtigt tjekskema:

1. Miljø: Kunst/natur → SMUK; Sport/præstation → FLOT; Hverdag/indretning → PÆN.
2. Krydser: Ualmindelige S + K hjælper SMUK; hyppige L og T taler for FLOT; Æ som vokal peger på PÆN.
3. Stilniveau: Højpoetisk? SMUK. Energisk/talestærkt? FLOT. Moderat/høfligt? PÆN.
4. Overført? Hvis “skønt” kunne læses som “selvom”, er ingen af de tre rigtige - kig da i 5- eller 6-bogstavssektionerne (endda, selvom osv.).

Skønt – 5 bogstaver

Fem bogstaver er det sted, hvor skønt-løsningerne ofte splitter sig i to helt forskellige retninger: enten ren ros (smukt udsyn, yndig kjole) eller den kontrasterende “selvom”-funktion (Skønt holdet pressede…). Krydsskribenter elsker netop denne tvetydighed, fordi de kan gemme svaret bag en neutral ledetekst som “Alligevel” eller “Virkelig nydeligt”.

Mulige løsninger ser typisk sådan ud:

1. yndig - klar ros; dukker ofte op sammen med “barn”, “lille” eller “melodi”.
2. fager - poetisk/flot; ledetekster med “poetisk for smuk” eller gammeldags tone peger her.
3. smukt - adverbium/adjektiv; ses i sports- og naturkontekst: “- mål”, “- landskab”.
4. endda - konjunktion; typisk anført af “tillige”, “desuden” eller “ovenikøbet”.
5. omend - variant af “om end”; ledetekst som “selv om (to ord)” eller “skønt (samme betydning)”.
6. skønt - ordet selv kan stå i krydset; hold øje med definitionen “selvom”.

Signalord i ledeteksten afslører ofte den rigtige gren: “dejligt, yndigt, flot” -> ros; “dog, alligevel, trods” -> konjunktion; “poetisk” eller “gammeldags” -> fager; “ovenikøbet” -> endda. Læg også mærke til stavetone: hvis ledesætningen ligner sagtmodig gammel-dansk prosa (“Hun var - fager”), er fager næsten givet.

Er du stadig i tvivl, så lad krydsbogstaverne afgøre kampen: konjunktionsløsningerne (endda, omend, skønt) har oftere vokaler i 2. og 4. position, mens ros-ordene (yndig, fager, smukt) tit starter med konsonant + konsonant. Brug samtidig stilniveauet i resten af krydset - et kryds fuld af “matador”, “lakaj” og andre højstilede ord skriger på fager, mens et moderne sportskryds næsten altid vælger smukt eller yndig.

Skønt – 6 bogstaver

Ved blot seks bogstaver skiller “skønt”-løsningerne sig i to lejre: dejlig, herlig, lækker (alle rosende adjektiver) over for selvom (modsætnings-konjunktion). Det betyder, at du allerede ved første kig kan spørge: Er ledeteksten positiv og beskrivende (“skønt stadion”) eller markeres der et kontrastforhold (“Skønt vi førte, tabte vi”)?

• Dejlig - nem at spotte, hvis krydset giver et D og konteksten lugter af ferie, mad eller fodboldjubel (“en dejlig sejr”).
• Herlig - bliver ofte brugt i ældre eller højstemt sprogtone; krydsbogstaver som H---I- låser ordet hurtigt.
• Lækker - dukker op i mad- eller spillerating-temaer; vær opmærksom på den dobbelte k, som sjældent forekommer i konjunktioner.
• Selvom - eneste sandt modsætningsord; ledesnak som “trods”, “på trods af” eller “men” i samme sætning afslører det.

Husketip: Start med krydsene fra de sjældne konsonanter - J i dejlig, K K i lækker, H i herlig. Får du ingen af dem, men ser vokal-konsonant-mixet S-E-L-V-O-M, har du sandsynligvis fat i konjunktionen. Når tonen er rosendes, ender du i de dejlige hjørner af ordlisten; når krydset knirker af “men” og “trods”, er selvom svaret - skønt det måske ikke var det, du håbede på!

Skønt – 7–9 bogstaver

Når krydsordet trækker på syv, otte eller ni felter til en ledetekst som blot lyder “skønt”, er det næsten altid fordi konstruktøren vil farve svaret med tone eller stil: poetisk, højstemt eller arkaisk. I temakryds, hvor resten af ordene også er floromvundne, må du derfor lede efter de lidt mere maleriske adjektiver - eller i sjældne tilfælde en ældre konjunktion - frem for de korte standard-synonymer som smuk eller dejlig.

• HERLIGT (7) - dagligdags ros, men en stavelse længere end “herlig”; passer godt til sports- eller madreferencer (herligt mål, herligt måltid).
• NYDELIG (7) - aristokratisk klang; ofte brugt om påklædning, boligindretning eller blid musik.
• PRÆGTIG / PRÆGTIGT (7/8) - “storslået” eller “imponerende”; et t i endelsen afslører adverbium-formen.
• LÆKKERT (7) - moderne kompliment, især i livsstilskryds.
• ENDSKØNT (8) - gammeldags konjunktion svarende til “selvom”; dukker tit op i historiske eller litterære kryds.
• PRAGTFULD (9) - majestætisk ros; fylder hele linjen i et ni-felters felt og giver mange konsonant-kryds (P-R-G-F-L-D).

Tip til at vælge rigtigt: Se på ledetekstens register (siger den “skønt residens” → pragtfuld?), tjek længden før vokalerne (syv felter med _ _ _ _ _ R T peger på lækkert), og husk at konjunktions-løsninger som endskønt næsten altid ledsages af en fuld sætning i ledeteksten (“Skønt man…”). Lange løsninger giver konstruktøren flere bogstaver at lege med i krydsende ord, så forvent dem i raffinerede søndagskryds eller temakryds om fx klassisk litteratur - dér hvor et enkelt herligt ikke er pompøst nok.

Direkte vs. overført: er ‘skønt’ ros eller ‘selvom’?

Første tommelfingerregel: Find ud af, om “skønt” optræder som beskrivelse eller som forbindelsesord. Står det foran et substantiv (“skønt mål”, “skøn spiller”) eller bruges det til at binde to sætninger sammen (“Skønt Al-Hilal dominerede, tabte de”)? I det første tilfælde er det et adjektiv/adverbium, der kalder på rosende løsninger som smuk eller dejlig; i det andet er det en konjunktion, som i krydsord ofte render ud i selvom, dog eller endda.

Når du har sporet betydningen, så lav den hurtige krydstjek:

• Rosende vinkel: Krydsbogstaver lader ofte vokaler stå frit midt i ordet (SMUK, DEJLIG), og ledeteksten indeholder typisk estetiske signaler som “pænt”, “forrygende” eller emner fra kunst, mode og sport.
• Modsætningsvinkel: Konjunktionsløsninger kobles til “men”, “alligevel”, “på trods af” i ledeteksten. Her er vokalerne oftere i slutningen (SELVOM, ENDDA), og konteksten er kampreferater, logiske modsætninger eller cause-and-effect-beskrivelser.

Til sidst kan du sammenholde bogstavantal og toneleje med skemaet herunder; det afslører som regel hurtigt, om du skal ned ad rosen-stien eller over på konjunktionssporet.

Krydsordstricks til ‘skønt’

Tæl først, gæt bagefter. Når lederen blot skriver “skønt”, er antallet af felter din bedste ven. 3 = dog, 4 = smuk, 6 = dejlig/selvom osv. Skriv længden i marginen, og lad især felter med æ/ø/å stå tomme til sidst - de er sjældent de første kryds, der falder på plads, men de afslører hurtigt, om du hælder mod ros (smøk, skøn) eller mod konjunktion (selvom).

Kig efter to-ords-løsninger & glemte guldklumper. Har konstruktøren givet et mellemrum i gitteret? Så er svaret sandsynligvis om end. Savner du det sidste bogstav i et sjældent 8-felt? Prøv de arkaiske varianter:

• endskønt - konjunktion, 8 bogstaver
• fager - poetisk adjektiv, 5 bogstaver

Brug krydsene som semantisk kompas. Finder du et M som tredje bogstav, peger puslespillet ofte mod smuk/smukt. En indledende S-E- giver næsten altid selvom. Når tvivlen står mellem ros og modsætning, læs de tilstødende ledetekster: sports- og madtemaer elsker superlativer (lækkert, pragtfuld), mens logik- eller historiekryds sniger konjunktionerne ind.

Match stilniveauet. Er resten af krydset fyldt med klassiske tv-serier (Matador), brætspil og 70’er-slang, bliver prægtig eller herlig mere sandsynlig end det nøgterne god. Omvendt vil et moderne fodboldtema (“skønt mål af Ronaldo”) sjældent trække på fager. Lad altså tonen i de andre svar styre din sidste beslutning - så scorer du løsningen, skønt du måske var i tvivl.