Kalidou Koulibaly

Kalidou Koulibaly, født 20. juni 1991 i den franske by Saint-Dié-des-Vosges, er en senegalesisk landsholdsspiller og anfører, der til daglig optræder som midterforsvarer for den saudiarabiske storklub Al-Hilal. Han anses for at være en af sin generations mest komplette forsvarsspillere og har i løbet af en karriere, der har bragt ham fra Frankrig over Belgien og Italien til England og nu Saudi-Arabien, markeret sig med en kombination af fysisk styrke, taktisk intelligens og teknisk kvalitet. På internationalt plan valgte han trods fødestedet i Frankrig at repræsentere forældrenes hjemland Senegal, hvor han som kaptajn i 2022 løftede Afrika-mesterskabspokalen og året efter scorede sit første landsholdsmål ved VM i Qatar.

Tidlige år og ungdomstid

Koulibaly voksede op i et multikulturelt kvarter i Saint-Dié-des-Vosges, hvor hans senegalesiske forældre havde bosat sig efter, at faderen i flere år havde arbejdet syv dage om ugen på et tekstilværk i Senegal for at tjene penge nok til at flytte familien til Frankrig. Han beskriver selv barndommen som præget af både franske, arabiske og afrikanske indflydelser, hvilket gav ham et tidligt syn på mennesker som grundlæggende ligeværdige trods forskellig kultur og religion. Fodbolden fyldte meget fra første færd; som barn smed han skoene og deltog barfodet i boldspil med fætre og venner, både under ferier i Senegal og senere på den lille græsplæne ved barndomshjemmet i Frankrig.

De første organiserede skridt blev taget hos lokale SR Saint-Dié, hvor han som teenager fik sine første kampe i de lavere franske rækker. I juli 2009 rykkede han videre til FC Metz’ akademi, og allerede året efter var han med til at vinde Coupe Gambardella – den prestigefyldte franske pokalturnering for U-19-hold – efter en straffesparkssejr over Sochaux. Sideløbende spillede han for Metz’ amatørhold i Championnat de France Amateur, hvor man med 107 point sikrede sig oprykning.

Klubkarriere

FC Metz

Forud for sæsonen 2010-11 underskrev Koulibaly sin første professionelle kontrakt og blev straks en del af førsteholdet under Dominique Bijotat. Han debuterede 20. august 2010 mod Vannes og udviklede sig hurtigt til en fast starter. Den 15. april 2011 kom det første mål – et hovedstød i en 3-3-kamp mod Clermont – og tre dage efter belønnede Metz ham med en kontraktforlængelse til 2014. I alt nåede han 19 ligakampe og ét mål i debutåret.

Den efterfølgende sæson åbnede med landsholdsopgaver, hvilket kostede fem spilledages fravær, og efter sin tilbagekomst blev han kortvarigt idømt to kampes karantæne for usportslig opførsel. Trods bumpene på vejen bar han endog anførerbindet for første gang mod Monaco i december 2011 og sluttede 2011-12 med 23 optrædener, inden udsigten til nye udfordringer i udlandet meldte sig.

KRC Genk

Efter to år i Ligue 2 skiftede Koulibaly i juni 2012 til belgiske KRC Genk, hvor han øjeblikkeligt indtog en nøgleposition i midterforsvaret. Debuten faldt i Europa-League-kvalifikationen mod Luzern, og samme efterår nettede han første gang i Jupiler Pro League. Belgisk sølvtøj kom i hus allerede i første sæson, da Genk besejrede Cercle Brugge 2-0 i pokalfinalen.

I anden sæson dannede han et stærkt makkerpar med landsmanden Kara Mbodj, leverede to mål i oktober 2013 og overvandt en knæskade, som kostede en måneds pause. Inden sidste spillerunde i 2013-14 stod det klart, at italienerne fra Napoli ville aktivere hans næste karriereskridt, hvorfor han blev sparet i de afsluttende kampe. Medregnes alle turneringer, nåede han 95 officielle optrædener og tre scoringer for Genk.

SSC Napoli

Den 2. juli 2014 underskrev han en femårig aftale med Napoli, der betalte cirka 6,5 millioner pund for at hente ham til Serie A. Allerede en måned senere debuterede han i Champions-League-playoff mod Athletic Bilbao. Det første Serie A-mål kom 24. september 2014 i en 3-3-kamp mod Palermo, og før jul samme år scorede han det afgørende straffespark i Supercoppa Italiana, hvor Napoli besejrede Juventus i Doha.

Maurizio Sarri, der overtog trænerposten i 2015, gjorde Koulibaly til fast ankermand, og fra 2015 til 2019 var han konstant blandt ligaens mest roste forsvarere. I februar 2016 blev en kamp mod Lazio midlertidigt afbrudt på grund af racistiske tilråb mod ham; episoden udløste efterfølgende bøder og tilskuerlukning for hjemmeklubben og markerede starten på hans tydelige offentlige stemme mod racisme.

Sæsonen 2016-17 bød på en lang kontraktforlængelse til 2021, en hurtig scoring mod Roma og – trods en knæskade – 39 sæsonkampe og to mål. Året efter toppede han den personlige måltavle med fem ligascoringer, deriblandt det ikoniske 90-minutters sejrsmål i Torino mod Juventus, som midlertidigt bragte Napoli helt tæt på mesterskabsdrømmen.

Under Carlo Ancelotti i 2018-19 beholdt han sin status som defensiv leder, bar anførerbindet for første gang, og blev efter sæsonen kåret som Serie A’s bedste forsvarsspiller. 2019-20-kampagnen indeholdt skadespauser, men kulminerede med Coppa Italia-triumf over Juventus efter straffesparkskonkurrence. Da han forlod Napoli i sommeren 2022 havde han rundet 300 officielle kampe for klubben.

Chelsea FC

Premier-League-skiftet blev en realitet 16. juli 2022, da Chelsea betalte omkring 38 millioner euro for hans underskrift. Han fik debut 6. august 2022 mod Everton, og i første hjemmekamp på Stamford Bridge flugtede han på fornem vis et indlæg i nettet mod Tottenham. Opholdet blev dog kort, og efter én sæson samt 32 kampe trak nye udfordringer i Mellemøsten.

Al-Hilal

Den 25. juni 2023 præsenterede Al-Hilal Koulibaly som ny central forsvarsgeneral. Overgangen til Saudi-Pro-League blev fulgt af umiddelbare trofæer, idet klubben senere samme år kunne notere både Saudi-Super-Cup-sejr og sidenhen nationale triumfer i liga og pokalturnering.

Landsholdskarriere

Fra fransk ungdom til senegalesisk kaptajn

Da Koulibaly både havde fransk fødselsret og senegalesisk afstamning, kunne han frit vælge mellem to store landshold. Han repræsenterede Frankrig ved U-20-VM i 2011, men takkede i 2015 ja til en senegalesisk landsholdsindkaldelse og debuterede 5. september samme år i en kvalifikationssejr over Namibia.

Afrikanske mesterskaber og VM-deltagelser

• 2017: Deltog i Africa Cup of Nations, hvor Senegal nåede kvartfinalen, men røg ud mod Cameroun efter straffesparkskonkurrence.
• 2018: Spillede samtlige kampe ved VM i Rusland; Senegal blev historisk første hold, der røg ud på fair-play-reglen, efter point- og mållighed med Japan.
• 2019: Var med til at føre Senegal til finalen i Africa Cup of Nations, dog ude af finalen pga. karantæne i nederlaget til Algeriet.
• 2021: Som anfører løftede han endelig trofæet, da Senegal slog Egypten efter straffespark og hjemtog nationens første kontinentale titel.
• 2022: Ved VM i Qatar scorede Koulibaly sit første landsholdsmål – en volley mod Ecuador – som sikrede avancement til ottendedelsfinalen.

Spillestil

Koulibaly beskrives ofte som en sjælden kombination af fysik og finesse. Med næsten to meters højde og en massiv muskelstyrke dominerer han i luftrummet, men skiller sig samtidig ud med sin evne til at spille bolden sikkert ud bagfra, både med præcise korte afleveringer og lange sideskift. Hans taktiske intuition gør ham dygtig til at læse spillet, bryde pasningslinjer og time sine tacklinger, mens hans fart tillader ham at dække store områder bag forsvarslinjen og indgå i både tre- og firemandskæder. Trænere har også anvendt ham som back og defensiv midtbanespiller, hvilket understreger hans alsidighed. Kritikken har primært rettet sig mod, at han til tider tager store risici i nærkampene og dermed pådrager sig frispark og advarsler.

Personlige forhold og samfundsengagement

I 2014 blev Koulibaly gift med Charline Oudenot. Parret har sønnen Seni, født i januar 2016, og datteren Nessi fra august 2019. Tilnavnet ”K2”, opkaldt efter verdens næsthøjeste bjerg, henviser til hans markante højde og urokkelige attitude. Han er praktiserende muslim og taler flydende fransk, italiensk og engelsk.

Koulibaly har to gange modtaget æresborgerskab – først i hjembyen Saint-Dié-des-Vosges og siden i Napoli, hvor populariteten kulminerede med, at en lokal pizzabager opkaldte en pizza efter ham. Uden for banen har han gentagne gange taget afstand fra racisme og opfordret fodboldmyndigheder til livstidskarantæner for gerningsmænd. Velgørenhedsarbejde fylder ligeledes meget; eksempelvis organiserede han i 2021 levering af ambulancer og medicinsk udstyr til hospitaler i Senegal.

Statistik og meritter

Klubtitler

• Genk – Belgisk Pokal: 2012-13
• Napoli – Coppa Italia: 2019-20; Supercoppa Italiana: 2014
• Al-Hilal – Saudi Pro League: 2023-24; King’s Cup: 2023-24; Saudi Super Cup: 2023 og 2024

Landshold

• Senegal – Africa Cup of Nations: 2021 (vinder), 2019 (sølv)

Individuelle udmærkelser

• CAF Årets Hold: 2016, 2018, 2019, 2023, 2024
• Serie A Årets Hold: 2015-16, 2016-17, 2017-18, 2018-19
• Serie A Bedste Forsvarer: 2018-19
• Senegals Guld-Løve (Årets spiller): 2017, 2018
• Serie A Månedens Spiller: september 2021
• Africa Cup of Nations Turneringens Hold: 2019
• IFFHS CAF Årets Hold: 2020; Årtiets Hold 2011-2020
• Grand Officer af Senegals Nationalorden af Løven: 2022

Kariere-statistikkerne viser samlet over 600 klubkampe på seniorniveau og mere end 70 A-landskampe, men de opdaterede tal afhænger løbende af nye optrædener i Al-Hilal og for det senegalesiske landshold.