Millioner af tv-seere verden over har de seneste år rettet blikket mod Saudis stjernespækkede fodboldliga – men én gang om året vendes kameraerne væk fra grønsværen og mod Mekkas hvide marmor.
I løbet af blot fem intense døgn forvandles den hellige by til et menneskehav af hvide klæder, bønner og bevægelse, når op mod 2,5 millioner muslimer fra alle kontinenter ankommer for at opfylde deres største åndelige drøm: Hajj. Pilgrimsrejsen er ikke bare en tradition; den er én af islams fem søjler, en livsdefinerende pligt og et globalt symbol på samhørighed, hvor konge og taxachauffør, topscorer og skolelærer går side om side i ørkensandet.
I denne artikel dykker vi ned i alt, hvad du bør vide om Hajj – fra Abrahams fodspor og Kabaens mystik til de moderne logistiske udfordringer i Mina’s teltby. Vi gennemgår ritualerne dag for dag, forklarer reglerne for den ikoniske ihram-påklædning, og ser på, hvordan saudiske myndigheder balancerer sikkerhed, tro og teknologi, når Mekkas indbyggertal pludselig mangedobles.
Hvorfor falder datoerne hvert år tidligere i kalenderen?
Hvordan føles det at stå på Arafat-sletten, hvor profeten Muhammed holdt sin afskedsprædiken?
Og hvad betyder det egentlig, når nogen kalder sig selv “hajji”?
Svarene finder du her – krydret med praktiske tips til danske rejsende, historiske dramaer og den dybere teologi, der binder hele oplevelsen sammen. Læn dig tilbage, og lad os tage dig med på den rejse, som millioner drømmer om at gennemføre mindst én gang i livet.
Hajj kort fortalt: hvad, hvornår og hvor mange?
Hajj er den årlige muslimske pilgrimsfærd til Mekka og udgør én af islams fem søjler. Derfor er den en religiøs pligt for enhver muslim, der både fysisk og økonomisk kan gennemføre rejsen.
Hvornår finder Hajj sted?
Pilgrimsfærden kan kun udføres på faste datoer hvert år – fra den 8. til den 12. dag i den islamiske måned dhul-hijjah. Fordi den islamiske månekalender er ca. 11 dage kortere end den gregorianske, rykker de tilsvarende datoer sig hvert år set med vores kalender. Ifølge Danmarks Nationalleksikon (Lex.dk) forventes Hajj i 2026 eksempelvis at ligge i slutningen af maj.
Hvor mange deltager?
Hajj samler normalt omkring 2-2,5 millioner pilgrimme fra hele verden. De vigtigste samlingssteder er:
- Masjid al-Haram – verdens største moské, der omkranser Kabaen;
- Mina – teltbyen øst for Mekka;
- Arafat-sletten og Muzdalifa – hvor pilgrimsfærdens højdepunkter udspiller sig.
Formål og symbolik
- Hajj fremhæver den åndelige lighed mellem muslimer: alle bærer enkle, hvide klæder og udfører de samme ritualer uanset etnicitet, køn eller social status.
- Ritualerne efterligner profeten Abrahams (Ibrahims) hengivenhed og understreger lydighed mod Gud.
- En veludført pilgrimsfærd giver traditionelt den hæderfulde titel hajji (mand) eller hajjah (kvinde).
Med andre ord er Hajj både en personlig trosprøve og en global manifestation af fællesskab, hvor millioner samles omkring islams helligste sted på præcis de samme fem dage hvert år.
Fra Abraham til Muhammed: historien, kilderne og betydningen
Hajjens rødder strækker sig ifølge islamisk tradition helt tilbage til profeten Abraham (Ibrahim) og hans familie. Fortællingen knytter de centrale ritualer direkte til dramatiske scener i ørkenen – og danner bro til profeten Muhammeds endelige fastlæggelse af pilgrimsfærden i det 7. århundrede.
Fra ørkenens prøvelser til kabaens grundsten
- Forladt i ørkenen: Gud befaler Abraham at efterlade sin hustru Hagar og sønnen Ismail i det ugæstfri dalstrøg, hvor Mekka ligger i dag. Prøvelsen skal styrke familiens tillid til Gud.
- Hagars løb mellem Safa og Marwa: Udmattet og tørstig leder hun desperat efter vand ved at løbe syv gange mellem to nærliggende høje, Safa og Marwa. Denne bevægelse efterlignes senere i Hajj-ritualet sa’i.
- Zamzam-kilden bryder frem: Ifølge traditionen springer kilden, da Ismail skraber i sandet med foden (andre versioner siger, at englen Jibril slår i jorden). Vandet gør stedet beboeligt, og Zamzam forbliver et symbol på Guds omsorg; pilgrimme drikker stadig af kilden i dag.
- Kabaen bygges: Som voksen hjælper Ismail sin far med at opføre Kabaen som “Guds hus” og samlingspunkt for tilbedelse. Koranen beskriver (22:26-30), hvordan Gud pålægger Abraham at kalde menneskene til pilgrimsfærd hertil.
Muhammed fuldender riterne
Flere århundreder senere genopretter profeten Muhammed den monoteistiske tradition. I år 632 udfører han sin eneste Hajj – ofte kaldt “Afskedshajj”. Her renser han Kabaen for afgudsbilleder og fastlægger de ritualer, som alle pilgrimme følger i dag (tawaf, Arafat-opholdet, stenkastning m.m.). Dermed konsolideres Mekka som islams absolutte centrum (hajj, Lex.dk).
Teologisk og social betydning
- Lydighed & hengivenhed: Pilgrimmen efterligner Abrahams villighed til at underkaste sig Guds vilje, hvad enten det gjaldt at ofre sin søn eller at vandre i ørkenen.
- Åndelig lighed: De ens, hvide ihram-klæder udvisker forskelle i etnicitet, rigdom og status. DR beskriver, hvordan millioner samles som “et folk, én bøn”, hvilket cementerer fællesskabet på tværs af kloden.
- Historisk kontinuitet: Når pilgrimme drikker Zamzam-vand eller løber mellem Safa og Marwa, forbinder de sig kropsligt til fortællingerne om Hagar og Ismail.
- Titlen hajji/hajjah: En gennemført Hajj giver social anerkendelse, men understreges samtidig som en handling, der kun har værdi, hvis intentionen er oprigtig.
Dermed er Hajj både en levende genopførelse af Abrahams prøvelse og kulminationen på Muhammeds åbenbaringer – en årlig manifestation af tro, lydighed og globalt muslimsk fællesskab.
Ritualerne dag for dag: sådan forløber Hajj (8.–12. dhul-hijjah)
Inden pilgrimsfærden begynder:
- Miqat & ihram – Ved de faste grænsestationer (miqat) skifter pilgrimmen til tilstanden ihram. Her udtales den rituelle bøn talbiya (“Labbayka Allahumma labbayk…”), og mænd iklæder sig to hvide, uforarbejdede klæder, mens kvinder bærer anstændigt, men ansigtsåbent, tøj.
- Ankomst til Mekka – De fleste starter med:
- Tawaf: syv omdrejninger mod uret rundt om Kabaen.
- Drik af Zamzam-kilden.
- Sa’i: syv gange frem og tilbage mellem højene Safa og Marwa.
Hajj trin for trin (8.-12./13. Dhul-hijjah)
- 8. dhul-hijjah – Tarwiyah
Pilgrimmene bevæger sig de godt fem km til Mina og indlogeres i den enorme teltby. Resten af dagen bruges på bøn og forberedelse. - 9. dhul-hijjah – Arafat-dagen (Wuquf)
• Fra morgenstunden drager alle til sletten ved Arafat-bjerget. Her tilbringes eftermiddagen i inderlig bøn, refleksion og koranlæsning – det anses som Hajj’ens højdepunkt.
• Efter solnedgang går turen til Muzdalifa, hvor man overnatter under åben himmel og samler små sten til næste dags Rami al-Jamarat. - 10. dhul-hijjah – Eid al-Adha
• Tilbage i Mina kastes syv sten mod den største af de tre søjler, der symboliserer Satans fristelser.
• Derefter foretages dyreofferet (qurbani), hvis kød traditionelt deles med fattige.
• Mænd barberer hovedet (tahallul), kvinder klipper en hårlok, hvorefter den strenge ihram-tilstand delvist ophæves.
• Mange tager ind til Mekka samme dag for tawaf al-ifada – en obligatorisk syvdobbelt omgang om Kabaen, der fuldender de vigtigste riter. - 11.-12. dhul-hijjah (evt. 13.) – Tashriq-dagene
• Hver dag kastes sten (7×3) mod alle tre søjler i Mina.
• Når steningsritualerne er afsluttet, vender pilgrimmene endeligt tilbage til Mekka for en afskeds-tawaf (tawaf al-wada). Dermed er Hajj fuldendt.
Praktiske noter:
- Tidsvinduer og ruter: Den saudiarabiske Hajj-myndighed fastlægger præcise tidspunkter og ensrettede ruter for at undgå trængsel – følg altid instruktionerne på armbånd, apps og opslag.
- Transport: Bussystemer, letbane og afmærkede gangstier forbinder Mekka, Mina, Muzdalifa og Arafat; gruppelederen (mutawwif) koordinerer.
- Medina-besøg: Langt de fleste danskere kombinerer Hajj med et besøg i Profetens Moské i Medina; dette er anbefalet, men ikke en del af selve Hajj-riterne.
Regler, påklædning og intention: hvad gør en Hajj gyldig?
Ihram – mere end et sæt tøj
Ordet ihram beskriver både den indre intentionelle tilstand af hengivenhed og den ydre klædedragt, som markerer, at pilgrimmen er trådt ind i en hellig sfære. Tilstanden indtræder ved grænsestationerne (miqat) omkring Mekka, hvor man udtaler den korte bøn, talbiya: ”Labbayka Allahumma labbayk …” – ”Her er jeg, Gud, her er jeg”. Fra dette øjeblik gælder særlige regler, som skal bevare renhed, ro og åndeligt fokus.
Påklædningsregler
- Mænd: To uforarbejdede, hvide stykker stof uden syninger – ét om livet (izâr) og ét over skuldrene (ridâʼ). Ingen dækkede hovedbeklædning, intet fodtøj der omslutter hælen – sandaler er normen.
- Kvinder: Almindeligt anstændigt tøj, der dækker krop og hår, men ansigtet og hænderne skal forblive utildækkede under selve Hajj. Farven er valgfri, men mange vælger hvidt eller diskrete nuancer for at indgå i det visuelle fællesskab.
Det enkle, hvide udtryk understreger, at alle pilgrimme – uanset rang, køn eller nationalitet – står lige over for Gud.
Forbud i ihram
Fra indtrædelsen og til den afsluttende barbering/klipning (tahallul) gælder blandt andet disse forbud (Kristeligt Dagblad; DR):
- Klipping af hår og negle, barbering eller fjernelse af kropsbehåring
- Seksuelt samvær, ægteskabelige forhandlinger eller frieri
- Anvendelse af parfume, deodorant eller duftende sæber
- Jagttagende aktiviteter eller skade på dyr og planter
- Skænderier, hævede stemmer, fornærmelser eller fysisk vold
Overtrædelser kan kræve bodshandlinger (dam) – typisk et dyr, der ofres og uddeles til fattige.
Niyyah – Den skjulte nøgle
Ifølge islamisk teologi er den egentlige værdi af en Hajj knyttet til intentionen. Hadith-samlingen Sunan an-Nasa’i gengiver profeten Muhammeds ord om, at ”en accepteret Hajj ikke har andet løn end Paradis”. Det forudsætter, at rejsen udføres u-deligt for Guds skyld – ikke som prestigeprojekt eller ”syndevask”. Den enkelte pilgrims hjerteprøves af Gud alene.
Pligtens rammer og ligeværd
Hajj er obligatorisk én gang i livet for enhver muslim, der har fysisk og økonomisk mulighed (Lex.dk). De, der er alvorligt syge eller uden økonomiske midler, er fritaget. Netop derfor ser man alt fra statsledere til fabriksarbejdere side om side i tawaf; fællesklædte, navnløse i mængden og samlet om samme formål.
Dermed er reglerne om ihram og intention ikke kun tekniske detaljer; de er selve garantien for, at Hajj forbliver et stærkt symbol på lydighed, ydmyghed og globalt muslimsk fællesskab.
Logistik og sikkerhed: Mina’s teltby, myndighedernes indsats og kendte ulykker
Når hajj-dagene begynder, vokser Mekkas indbyggertal fra ca. to til godt fire millioner mennesker på få døgn. De ekstra 2-2,5 millioner pilgrimme skal alle bevæge sig mellem fire nøglesteder – Masjid al-Haram (Mekka), Mina, Muzdalifa og Arafat – inden for et fast tids- og riterforløb.
Transportkæden: Sådan flyttes millioner på få timer
- Busser og rutebiler: tusinder af klimatiserede busser kører i pendulfart ad én-retningskorridorer.
- Mashaer-letbanen: et højbanesystem (9 stationer) forbinder Mekka, Mina, Muzdalifa og Arafat og kan fragte op mod 72.000 passagerer i timen.
- Til fods: mange grupper vælger at gå de 7-8 km mellem stederne ad særskilte gangbroer og tunneler.
Mina – “den hvide by” af telte
Mina forvandler sig til verdens største midlertidige bosættelse. Over 100.000 brandhæmmende fiberglastelte rækker på rækker, grupperet efter lande, med farvekoder, aircondition, madrasser og sanitære blokke. De saudiske myndigheder stationerer her:
- ≈ 25.000 sundhedsmedarbejdere og frivillige
- felthospitaler, ambulanceposter og mobile klinikker
- titusinder af soldater, politi og civilforsvar, som overvåger menneskestrømme i realtid
Historiske ulykker og hvad vi har lært
| År | Sted | Omfang | Hovedårsag |
|---|---|---|---|
| 1990 | Al-Ma’aisim-tunnelen | 1.426 døde | Varme & iltmangel ved kø-stop |
| 2006 | Rami al-Jamarat | > 300 døde | Panik i menneskemængde |
| 2015 | Mina (Jamarat-vejene) | 717 døde, mange kvæstede | Modstridende strømme |
Fællesnævneren er trængsel + tidspres ved djævlesteningerne (Rami al-Jamarat). Pilgrimme fra hele verden haster mod de tre søjler på samme klokkeslæt – ofte i 40 °C + – og selv små forstyrrelser kan skabe livsfarlige “propper”. Myndighederne har siden udvidet Jamarat-broen til fem niveauer, indført tids-slot-tilladelser og anvender droner/kameraer til crowd-management.
Sådan passer du på dig selv og andre
- Følg tildelte tidsvinduer (på armbånd/app) – de er designet til at sprede trafikken.
- Gå med strømmen; stop ikke pludseligt og undlad modstrømsbevægelse.
- Hold gruppen samlet, aftal mødested, og brug synlige markører (flag, farvede kasketter).
- Hydrér ofte – tag vand ved de mange Poste Zamzam-haner og bær en lille sprayflaske; varmeudmattelse er hyppigere end stampede-skader.
- Respektér sikkerhedspersonale; diskuter eller pres ikke barrikader – skift i stedet roligt bane, hvis en vej lukkes.
Når disse simple retningslinjer kombineres med myndighedernes avancerede logistik, kan den enorme bevægelse af mennesker – og hele Mina’s “teltsamfund” – forløbe sikkert, så fokus kan blive på det, Hajj handler om: tilbedelse, fællesskab og eftertanke.
Umrah, Eid al-Adha og praktisk for danske rejsende
Hvor Hajj er obligatorisk én gang i livet (for den der har råd og helbred), er Umrah en anbefalet, men frivillig handling. Forskellene kan opsummeres sådan:
- Tidspunkt: Hajj kan kun udføres 8.-12. dhul-hijjah; Umrah kan gennemføres 365 dage om året.
- Riter: Begge indebærer ihram, tawaf, sa’i og at drikke Zamzam-vand. Umrah springer derimod Arafat-dagen, natten i Muzdalifa og stenkastene i Mina over.
- Status i islam: Hajj er én af de fem søjler; Umrah regnes som en from handling, men ikke som en pligt.
- Varighed: En Umrah kan klares på få timer, mens Hajj strækker sig over fem (evt. seks) døgn.
Eid al-adha – Klimaks på hajj
Den 10. dhul-hijjah når pilgrimmene tilbage til Mina og Hajj kulminerer i Eid al-Adha (“offerfesten”). Ritualerne udspringer af fortællingen om Abraham, der var villig til at ofre sin søn. I islam erstattes sønnen i sidste øjeblik af en vædder, og pilgrimmene – samt muslimer verden over – lader slagte et dyr (qurbani).
- Kødet fordeles traditionelt i tre dele: én til den fattige, én til familie/venner og én til offergiveren selv.
- Mænd barberer normalt hele hovedet (tahallul), kvinder klipper en lok som symbol på ny begyndelse.
- Festbønnen markeres også i danske moskéer, selv om de færreste fysisk er til stede i Mekka.
Praktisk for danske rejsende
Flere specialiserede rejsebureauer i Danmark (bl.a. i København, Odense og Aarhus) har saudisk autorisation til at arrangere både Hajj og Umrah. For Hajj arbejder de med de kvoter, som Saudi-Arabien tildeler hvert land.
| Indhold | Est. pris* |
|---|---|
| Fly t/r København-Jeddah | 12.000-15.000 kr. |
| Hajj-visum + forsikring | 1.500-2.000 kr. |
| Hotel i Mekka & Medina (2-4 uger) | 10.000-12.000 kr. |
| Transport (bus, letbane) | 2.000-3.000 kr. |
| Guides, seminarer, administration | 4.000-5.000 kr. |
| Samlet | ≈ 35.000 kr. |
| *Priserne varierer efter kurs, hotelstandard og saudiske gebyrer – tjek altid aktuelle tal. | |
Gode råd før afrejse:
- Bekræft bureauets godkendelse hos det saudiske Hajj-ministerium (nusuk.hajj.sa).
- Sørg for obligatorisk meningitis-vaccination (ACWY) og evt. COVID-19-krav.
- Forvent høj varme: I 2026 falder Hajj i slutningen af maj, hvor dagtemperaturen kan passere 45 °C.
- Planlæg også et par dage i Profetens Moské i Medina (cirka 450 km fra Mekka). Besøget er stærkt anbefalet, men ikke del af selve Hajj-riterne.
- Læs de saudiske regler om ihram, toldfrie kvoter og forbudte genstande – og download den officielle Hajj-app for opdaterede ruter og tidspunkter.
Kilder: Kristeligt Dagblad, Lex.dk, DR m.fl. Priser og procedurer kan ændre sig med kort varsel – tjek altid seneste information inden booking.
