Aymeric Laporte

Aymeric Jean Louis Gérard Alphonse Laporte, født 27. maj 1994 i Agen i departementet Lot-et-Garonne, er en spansk landsholdsspiller med franske rødder, som i kraft af sit venstreben, sin pasningsstyrke og sin udtalte evne til at føre bolden frem arbejder som midterforsvarer for den saudiarabiske klub Al-Nassr. Efter en opvækst i både fodbold- og rugbymiljøet i det sydvestlige Frankrig blev han som ganske ung rekrutteret til baskisk fodbold, hvor han som kun den anden franskfødte spiller nogensinde fik mulighed for at repræsentere Athletic Club fra Bilbao. Siden har han kronet en omfattende klubkarriere med store nationale og internationale titler i England og – efter nationalisering i 2021 – med triumfer for det spanske A-landshold, kulminerende med sejren ved EM 2024.

Tidlige år og ungdomskarriere

Laporte begyndte som femårig at spille både fodbold og rugby i hjembyen Agen, men fodboldtræningen hos SU Agen tog hurtigt overhånd. Han fortsatte sin skolegang på sport-studie-linjen på collège Didier-Lamoulie i Miramont-de-Guyenne, hvor den daglige undervisning blev kombineret med struktureret træning. Som 15-årig deltog han i Coupe nationale des cadets på Clairefontaine, hvor hans statur, hans ro i boldomgangen og hans lederegenskaber på banen tiltrak opmærksomhed fra flere storklubber, herunder Bordeaux, Paris Saint-Germain og Arsenal, men et forsøg hos Olympique de Marseille faldt ikke heldigt ud. Den afgørende henvendelse kom i stedet fra Athletic Club, der på et talentstævne i Ciboure så ham repræsentere den regionale U-udtagelse fra Aquitaine. Da UEFA-reglementet forhindrede et udenlandsk klubskifte før det fyldte 16. år, aftalte de baskiske talentudviklere et overgangsår med partnerklubben Aviron Bayonnais. I den periode trænede Laporte i Bilbao i hverdagene og kørte til Bayonne i weekenden for at spille kampe.

I sommeren 2010 flyttede han permanent til Baskerlandet og indlogerede sig sammen med sin far. Klubben motiverede rekrutteringen ved at henvise til hans baskiske aner via oldeforældre, hvilket opfyldte Athletics historisk snævre rekrutteringspolitik. Den 7. februar 2011 underskrev Laporte som blot 16-årig sin første professionelle kontrakt på tre et halvt år.

Klubkarriere

CD Basconia: det første seniorår

Forud for debuten på højeste niveau blev Laporte placeret hos filialen CD Basconia i fjerde division i sæsonen 2011-2012. Opholdet gav ham mulighed for at vænne sig til den spanske spillestil og til at lære sproget, og rygtet om hans potentiale nåede allerede her Premier League-scouter fra Liverpool samt storklubber som Barcelona og PSG.

Athletic Bilbao: gennembrud og første titel

Marcelo Bielsa gav den 18-årige Laporte debut i en Europa League-kamp den 28. november 2012 mod Hapoel Ironi Kiryat Shmona, og halvanden uge senere fulgte de første minutter i La Liga mod Celta Vigo. I løbet af foråret 2013 fik han en permanent plads i førsteholdstruppen, fik trøje nummer fire og forlængede kontrakten, der nu indeholdt en frikøbsklausul på 27,5 millioner euro.

I sæsonen 2013-2014 blev han fast mand i Ernesto Valverdes forsvarskæde, scorede sit første ligamål den 28. oktober 2013 mod Getafe og blev udtaget til ligaens halv- og helårshold. Athletic sikrede sig en Champions League-kvalifikation ved at slutte som nummer fire. Årene derefter bød på debut i Europas fornemmeste klubturnering, en tabt Copa del Rey-finale 2015, men også på efterårets revanche, da Athletic i august 2015 vandt Supercopa de España over FC Barcelona – klubbens første trofæ i 31 år og Laportes første som professionel.

Et brud på højre fibula i marts 2016 under en U21-landskamp standsede hans sæson, men han forlængede efterfølgende til 2020 med en klausul på 65 millioner euro og blev den højest lønnede spiller i baskerklubben. I alt nåede han 222 officielle kampe – heraf 161 i La Liga – før et skifte til England blev en realitet.

Manchester City: nationale og kontinentale triumfer

Pep Guardiolas Manchester City indløste den 29. januar 2018 udløbsklausulen på 65 millioner euro, hvilket på daværende tidspunkt gjorde Laporte til den næstdyreste forsvarsspiller i historien. Han debuterede dagen efter mod West Bromwich Albion og bidrog resten af sæsonen til klubbens rekordhøje pointtal på 100.

I sæsonen 2018-2019 udviklede Laporte sig til omdrejningspunktet i Citys venstre side af midterforsvaret. Han spillede 51 kampe, scorede fem mål – blandt dem et vitalt mål på sidste spilledag mod Brighton – og var med til at sikre det første komplette hjemlige treble i engelsk herrefodbold: Premier League, FA Cup og League Cup, suppleret af Community Shield. For indsatsen blev han valgt til PFA Team of the Year.

En alvorlig knæskade i august 2019 afbrød hans momentum, og trods tilbagekomst i 2020 måtte han i perioder se John Stones og Rúben Dias danne den foretrukne konstellation. Han fik dog en hovedrolle i League Cup-finalen 25. april 2021, hvor hans scoring mod Tottenham gav City den fjerde ligacuptriumf i træk. Yderligere Premier League-titler fulgte i 2021, 2022 og 2023, og i foråret 2023 var han del af det mandskab, der sikrede klubbens anden kontinentale treble med sejr i både Champions League og FA Cup.

Al-Nassr: det saudiarabiske kapitel

Den 24. august 2023 indgik Laporte en treårig aftale med Al-Nassr for en transfersum omkring 30 millioner euro. Han fik debut allerede dagen efter i ligaopgøret mod Al-Fateh (5-0) og markerede sig sidenhen i en opsigtsvækkende træningskamp mod Inter Miami den 1. februar 2024, hvor han scorede direkte på frispark fra over 60 meters afstand.

International karriere

Frankrigs ungdomslandshold

Med i alt 51 ungdomslandskampe bar Laporte hyppigt anførerbindet for Frankrigs U17, U18, U19 og U21-hold. Han deltog ved U17-VM 2011 i Mexico, hvor Frankrig nåede kvartfinalen, og han var kaptajn for U19-landsholdet, der tabte EM-finalen 2013 til Serbien, hvilket dog indbragte ham en plads på turneringens hold.

Fra fransk håb til spansk landsholdsspiller

Til trods for tre udtagelser til det franske A-landshold mellem 2016 og 2019 kom han aldrig i spil, dels på grund af valg af andre spillere, dels på grund af skader. Efter flere års dobbelt interesse blev han i maj 2021 tildelt spansk statsborgerskab, og FIFA godkendte kort efter skiftet af landsholds-tilhørsforhold.

Laporte debuterede for Spanien den 4. juni 2021 i en venskabskamp mod Portugal og scorede sit første landsholdsmål 23. juni samme år i EM-gruppesejren på 5-0 over Slovakiet. Han var fast starter ved Nations League-finalestævnet 2021, hvor Spanien blev nummer to, og ved VM 2022 i Qatar. I juni 2023 var han med til at vinde Nations League, og året efter var han ankermand i det centrale forsvar, da Spanien triumferede ved EM 2024.

Spillestil

Som venstrebenet midterforsvarer er Laporte kendt for sin evne til at åbne spillet med præcise, progressive afleveringer, hvilket gør ham værdifuld i hold, der ønsker at bygge angrebene op nedefra. Hans fysik giver ham tyngde i hovedspillet, mens placeringsevnen og det taktiske overblik ofte tillader ham at læse spillet og bryde modstandernes angreb tidligt. Trænere og analytikere har desuden fremhævet hans ro under pres og hans vilje til at drive bolden frem for at skabe numeriske overtal på midtbanen.

Personlige forhold

Aymeric Laporte er det andet barn af Lionel og Marie-José Laporte; faderen arbejdede i detailbranchen, mens moderen var frisør. Sport spiller en fremtrædende rolle i familien: den ene bedstefar var rugbyspiller, den anden spillede tennis på lokalt plan, og lillebroderen Léo har også valgt en professionel fodboldvej.

Under tiden i Bilbao mødte Laporte den baskiske danser og tidligere cheerleader for basketklubben Bilbao Basket, Sara Botello. Parret blev gift i juni 2023 og har to døtre, Lucay fra 2021 og en lillesøster født i juni 2024.

Statistisk overblik (uddrag)

• 222 officielle førsteholdskampe for Athletic Bilbao (161 i La Liga).
• 180+ kampe for Manchester City på tværs af turneringer, inklusive over 100 Premier League-optrædener.
• Debut for Al-Nassr i august 2023.
• Første A-landskamp for Spanien den 4. juni 2021; over 30 landskampe pr. sommeren 2024.

Meritter

Klubtitler

• Athletic Bilbao: Supercopa de España 2015
• Manchester City: Premier League 2017-18, 2018-19, 2020-21, 2021-22, 2022-23; FA Cup 2018-19, 2022-23; EFL Cup 2017-18, 2018-19, 2020-21; Community Shield 2018; UEFA Champions League 2022-23; UEFA Super Cup 2023

Landskampe

• Spanien: Vinder af UEFA Nations League 2022-23, europamester 2024, Nations League-sølv 2021

Individuelle udmærkelser

• UEFA U-19 EMs Hold 2013
• La Ligas Årshold 2013-14
• PFA Team of the Year (Premier League) 2018-19

Aymeric Laporte står således som et unikt eksempel på en forsvarsspiller, der både har tilpasset sig forskellige fodboldkulturer – fra den traditionsbundne baskiske klubmodel over Pep Guardiolas boldbesiddende maskine til et nyt, voksende saudiarabisk projekt – og som har formået at realisere landsholdsdrømmen under et andet flag uden at miste sin oprindelige identitet eller ståsted.