Medina. Et enkelt ord, der kan få blinkene fra en koncertscene til at lyse for dit indre øje, sætte gang i duften af krydderier fra Nordafrikas brolagte gyder – eller vække ærefrygt ved tanken om Profetens sidste hvilested midt i Saudi-Arabiens ørkensand.
Uanset om du først tænker på hitmageren bag “Kun for mig”, på en labyrintisk gammel bydel i Marrakech eller på islams næsthelligste by, så gemmer navnet “Medina” på en fascinerende fortælling, der spænder fra før-islamiske stammer over Muhammeds historiske hijra i år 622 til nutidens saudiske fodboldklubber og streamingtjenesternes top-40-lister.
I denne artikel dykker Saudiarabisk Fodbold ned i oprindelsen, betydningen og historien bag navnet: Hvorfor betyder “al-Madīnah” egentlig bare “byen”, og hvordan blev den til “Profetens by”? Hvad skete der, da Yathrib skiftede navn og status – og hvorfor støder vi i dag på ordet “medina” både i rejsebøger om Tunesien og i danske overskrifter om popkulturens lys og skyggesider?
Sæt dig godt til rette: Vi skal fra etymologi til hijra, fra UNESCO-fredede basarer til saudiske stadioner – og undervejs opdage, at ét navn kan bære på langt mere end én betydning.
Hvad betyder ”Medina”? Etymologi, varianter og hvorfor mange siger ”Profetens by”
Medina er den danske transskription af det arabiske al-Madīnah (المدينة). I klassisk arabisk betyder ordet ganske enkelt “byen”. Når man i dag ser den fulde officielle betegnelse al-Madīnah al-Munawwarah (المدينة المنورة), tilføjes adjektivet al-Munawwarah – “den oplyste” eller “den strålende” – som en religiøst farvet hædersbeskrivelse af byens status.
Det er værd at understrege, at al-Madīnah i sig selv ikke ordret betyder “profetens by”. Den betegnelse stammer i stedet fra det traditionelle æresnavn Madīnat an-Nabī (مدينة النبي) – “Profetens by” – fordi profeten Muhammed slog sig ned her i 622 og siden blev begravet her. Alligevel omtaler mange formidlere – også på dansk – Medina som “profetens by”. Et ofte citeret eksempel er Kristeligt Dagblad, der i en artikel om det islamiske nytår forklarer hijraen som flugten fra Mekka til “byen, der nu kaldes Medina, som betyder ‘profetens by’”. Det er altså en traditionsbunden fortolkning snarere end en sprogligt præcis oversættelse.
Før islams tid bar byen navnet Yathrib, hvilket stadig optræder i både koranvers og historiske kilder. Faglige opslag som Lex.dk bruger navnet, når de beskriver den præ-islamiske periode og de tidlige år af profetens ophold.
Den samme arabiske rod d-y-n (“bosætte sig, bygge”) ligger til grund for, at ordet “medina” uden for Saudi-Arabien i dag bruges generisk om de historiske, labyrintiske gamle bydele i nordafrikanske byer – på fransk og engelsk skriver man ligeledes medina. Denne bredere betydning dykker vi ned i senere i artiklen.
Fra Yathrib til islams næsthelligste by: Den korte historie om Medina (622–nu)
Få byer har oplevet så radikal en transformation som Yathrib, der efter 622 blev kendt som al-Madīnah al-Munawwarah – “den strålende by”. Nedenfor opridses de vigtigste tids- og fakta-nedslag, der forklarer, hvordan en oaseby i det vestarabiske lavland blev islams næsthelligste sted og et pulserende knudepunkt for moderne pilgrims- og studierejser.
622: Hijraen – Startskuddet til den islamiske tidsregning
Ifølge muslimsk tradition forlod profeten Muhammed og omkring 70 tilhængere Mekka i september 622 for at søge ly i Yathrib – en begivenhed kendt som hijra (udvandringen). Den nye kalenderregning (Anno Hegirae, A.H.) sættes til 16. juli 622, og det islamiske nytår markerer stadig mindet om denne migration[Kristeligt Dagblad].
632: Profetens død og begravelse
Muhammed døde den 8. juni 632 og blev begravet dér, hvor hans hustru ʿĀʾishah havde haft sin bolig. Graven blev senere integreret i Profetens Moské, hvilket for altid cementerede byens religiøse autoritet[Lex.dk].
632-661: Kalifatets politiske centrum
De fire retledte kaliffer (Abū Bakr, ʿUmar, ʿUthmān, ʿAlī) regerede herfra, men da det umayyadiske dynasti flyttede hovedstaden til Damaskus i 661, dalede Medinas politiske vægt. Byen forblev dog et intellektuelt kraftcenter med jurister, hadith-lærde og historikere i århundreder frem[Lex.dk].
707 og frem: Profetens moské som arkitektonisk ikon
Den første udvidelse under kalif al-Walīd I (707) indlemmede både profetens grav og nabohuse i moskeens grundplan. Det nuværende anlæg er rektangulært, omkranser en næsten kvadratisk gård og har fem slanke minareter. Den grønne kuppel, opsat i 1500-tallet og restaureret i 1800-tallet, er blevet et visuelt brand for hele byen.
Selve moskéen er i dag indrammet af modernistiske hoteller og overdækkede gangarealer, men store dele af det gamle bymiljø er fjernet ved statslige saneringer–et kontroversielt tema i internationale kulturarvsdebatter[Lex.dk].
Nøgletal og hellighedsstatus
- Position: Ca. 350 km nord for Mekka.
- Indbyggere (folketælling 2010): 1,18 mio.
- Religiøs rang: Nummer to efter Mekka; ikke-muslimer nægtes adgang til selve byområdet.
- Pilgrimstal: Millioner besøger årligt Saudi-Arabien under hajj eller ʿumrah; størstedelen lægger også vejen forbi Medina, selv om det ikke indgår i de obligatoriske hajj-riter.
Medina i dag: Pilgrimsby og storby
Dagens Medina forener religiøs aura med moderne infrastruktur: højhastighedstoget Haramain forbinder byen med Mekka på under tre timer, mens King Fahd-vejens hotelbælte huser alt fra backpackere til femstjernede luksusrejsende. Universiteter og sharia-institutioner tiltrækker tusindvis af studerende, der vil fordybe sig i islamisk teologi og arabisk sprog. Samtidig holder byens identitet fast i 622 – året hvor Yathrib blev til Medina og satte uret for verdens mere end 1,9 mia. muslimer.
Når ”medina” er en bydel: Den nordafrikanske medina og ordets bredere brug
Uden for Saudi-Arabien støder man ofte på ordet medina i rejsebrochurer, UNESCO-lister og på Instagram-billeder fra ferier i Marokko eller Tunesien. Her er der ikke tale om den saudiarabiske helligby, men om en bestemt type historisk bykerne, som på fransk og engelsk ganske enkelt kaldes en medina – et ord, der ligesom navnet på den saudiske by stammer fra den arabiske rod m-d-n (”by, bebyggelse”).
Den nordafrikanske medina kan beskrives som byens gamle hjerte – oprindeligt omgivet af mure og opbygget i en labyrint af snævre gader, der er designet til livet før bilens (og ofte før hestens) tid. Ifølge Wikipedia-artiklen ”Medina (bydel)” er kendetegnene typisk:
- Labyrintiske stræder og gyder: Mange gader er under én meter brede, hvilket i praksis gør området bilfrit – og i visse medinaer endda scooter- og cykelfrit.
- Blandede funktioner: Boliger, håndværksværksteder, souk’er (markeder) og religiøse bygninger ligger side om side.
- Historiske bygningsværker: Fontæner, paladser, karavanseraier og moskeer, ofte opført i perioden fra 800-tallet og frem.
- Kulturarv og turisme: Mange medinaer – eksempelvis Marrakesh, Fez el-Bali, Tunis og Sousse – er UNESCO-verdensarv og store turistmagneter.
Forskellen mellem de to betydninger af ordet er altså skarp:
- Medina (المدينة المنورة): Islams næsthelligste by i Saudi-Arabien, uløseligt knyttet til profeten Muhammed.
- En medina: En type historisk bydel i Nordafrika, som deler sproglig rod med den saudiske by, men som ikke har direkte religiøs sammenhæng med den.
Begge betydninger udspringer af det samme arabiske ord for ”by”, men konteksten – helligby versus historisk kvarter – afgør, hvad man taler om. Når du derfor ser ordet medina nævnt i rejseguides til fx Marokko, er det et arkitektonisk og kulturhistorisk begreb – ikke en reference til profetens by i Saudi-Arabien.
Medina i dansk offentlighed og i fodboldens verden: fra popikon til saudiske klubber
Spørger man den gennemsnitlige dansker, hvad de først forbinder med ordet “Medina”, falder svaret ofte på sangerinden Medina Danielle Oona Valbak. Hun brød igennem med singlen “Kun for mig” i 2008, men cementerede for alvor sin plads i poplandskabet året efter, da “Ensom” rundede 43 uger i top 40 og nåede en 2.-plads på hitlisten (DR, 2023).
- Folkelig gennemslagskraft: Over 100 mio. streams på tværs af platforme, adskillige Danish Music Awards og udsolgte arenaturnéer.
- Bagsiden af medaljen: Ifølge TV 2-dokumentaren fra 2019 kæmpede hun i årevis med stalkere og angst, mens karrieren accelererede.
- Livsstilsikon: I et interview med Alt for Damerne taler hun åbent om familieplaner, feminisme og at bevare integriteten som offentlig person.
Med andre ord er “Medina” i dansk popkultur blevet et synonym for upbeat electropop, personlige tekster – og intense mediespotlights.
Fodboldvinklen: Medina som sportspuls i saudi-arabien
På Saudiarabisk Fodbold møder vi navnet fra en helt anden vinkel: som hjemsted for flere traditionsrige klubber i det saudiske ligasystem.
- Ohod Club (أحد) – ofte kaldet Ohod Medina. Klubben har pendlet mellem Saudi First Division og Pro League og spillede senest (status: juni 2024) i 1. division. Hjemmekampe afvikles på Prince Mohammed bin Abdulaziz Stadium (ca. 24.000 tilskuere).
- Al-Ansar FC (الأنصار) – stiftet 1953 og kendt for stærk talentudvikling. Har historisk set været fast inventar i 2. division, men har enkelte sæsoner snuset til den bedste række.
- Stadionet – beliggende få kilometer fra Profetens Moské, hvilket gør match-dage til en unik kombination af fodboldstemning og religiøs pilgrimstrafik.
Klubbernes placeringer og trupnyt ændrer sig fra sæson til sæson – så husk at tjekke de seneste stillinger, før du svinger med klubflaget.
Tre betydninger – Ét ord
I en dansk sammenhæng spænder ordet “Medina” altså fra hellig by (islams næsthelligste, Lex.dk), over en generisk betegnelse for historiske bykerner i Nordafrika (Wikipedia), til et popikon, der har leveret soundtracket til mange danskeres ungdom. Og for os med fodboldbriller på er Medina samtidig en levende sportsby, hvor Ohod og Al-Ansar jagter næste oprykning under de grønne kupler.
