Hvem er den hurtigste fodboldspiller? Mød de lynhurtige stjerner – og den største overraskelse

Hvem er egentlig verdens hurtigste fodboldspiller? Er det raketten Kylian Mbappé, der flyver fra alt og alle i Champions League, eller er det en af de oversete bagkæde-sprintere, som kun GPS-tallene kender? Svaret er – naturligvis – det kommer an på, hvordan du måler.

Tryk på pause næste gang du ser en spiller suse forbi i Saudi Pro League eller Premier League. Det kan være en flyvende start, hvor kilometertælleren først slår til, når han allerede er oppe i fart. Det kan være en ståstart på de første tre meter. Det kan være med bold – eller uden. Og netop de små forskelle gør, at datakilder som TV 2/Le Figaro og Marca/Tipsbladet kan ende med samme navne – men ikke altid samme placeringer.

I denne artikel tygger vi både på tallene og på nuancerne. Vi gennemgår de europæiske tophastigheder fra 2019/20, kigger på den glemte med-bold-overraskelse Antonio Valencia og skyder myten om Mbappé vs. Bolt ned én gang for alle. Til sidst vender vi blikket mod de spritnye saudiske stjerners fartfest og fortæller, hvorfor du endnu ikke har set en officiel SPL-rangliste – og hvad du selv kan holde øje med i mellemtiden.

Spænd støvlerne, skru farten op – og bliv klogere på de lynhurtige stjerner, der definerer moderne fodbold.

Hvem er hurtigst? Derfor findes der flere ‘rigtige’ svar

Spørgsmålet “Hvem er egentlig den hurtigste fodboldspiller i verden?” lyder enkelt – men svaret afhænger af, hvordan, hvor og hvad man måler.

Fart kan nemlig opgøres som …

1. Topfart i én enkelt aktion – højest registrerede km/t.
2. Gennemsnitshastighed over en længere distance.
3. Acceleration (0-5 m, 0-10 m osv.).
4. Fart med bold vs. fart uden bold.

Tilføj dertil om spilleren tog flyvende start (allerede i bevægelse) eller stående start, om målingen stammer fra GPS-vest, optisk tracking eller en tv-grafik – og du får hurtigt flere forskellige “rigtige” svar.

2019/20 – To lister, samme top 3

Et godt eksempel er sæsonen 2019/20, hvor to uafhængige medier arbejdede med hver sin datakilde, men alligevel landede på det samme podium:

• TV 2 gengav Le Figaros trackingtal: 1) Kylian Mbappé – 36,0 km/t, 2) Iñaki Williams – 35,7 km/t, 3) Pierre-Emerick Aubameyang – 35,5 km/t.
• Tipsbladet opsummerede Marcas liste fra samme periode – med præcis samme top 3.

Selv om Mbappé altså var en klar nummer ét dengang, ændrer ranglister sig:

• Spillere skifter liga eller rolle.
• Skader og alder påvirker eksplosionsevnen.
• Teknologien bag data (GPS-frekvens, optisk opløsning) udvikler sig.
• Hver liga sætter egne cut-off-kriterier: minimums-distance, om boldkontakt annullerer målingen osv.

Flyvende start ≠ atletikstart

Når en fodboldspiller rammer 35-36 km/t, sker det næsten altid efter et par lette skridt – altså med flyvende start. Det gør direkte sammenligninger med 100-meterløbere (som starter fra blokke) problematiske; vi dykker ned i den faldgrube senere i artiklen.

Konklusion: Der findes flere måder at være “hurtigst” på. I resten af artiklen får du både de konkrete navne og tal og de vigtigste nuancer – inklusive den største overraskelse, når farten måles med bold.

Mbappé og co.: De målte tophastigheder (Europa, 2019/20)

Le Figaro indsamlede i løbet af 2019/20-sæsonen GPS-/trackingdata fra flere af de største europæiske ligaer. Tallene blev bredt citeret – i Danmark ikke mindst af TV 2 Sport. Herunder finder du de præcise topfarter samt en kort kontekst for hver af de ti raketter:

Tjek på tværs af kilder: Tipsbladets gengivelse af Marcas liste samme uge placerede ligeledes Mbappé, Williams og Aubameyang som top 3. Når to uafhængige medier peger på den samme fronttrio, styrker det indtrykket af franskmanden som den definitive førerhund i netop den sæson.

Back-bemærkningen: Både Kyle Walker og Nacho viser, at ren tophastighed ikke kun er et angrebs-privilegium. I den moderne fodboldskabelon forventes backs at kunne lukke store rum og matche jet-drevne wings meter for meter.

Vigtigt at huske: Disse tal er historiske referencepunkter fra foråret 2020. Nye målinger fra senere sæsoner – og fra andre ligaer – har allerede rykket på ranglisten, ligesom skader, alder og klubskifter påvirker kandidaternes fartprofil. Alligevel giver 2019/20-dataene et klart øjebliksbillede af, hvem der var sværest at indhente lige før coronapausen.

Med bolden ved fødderne: Overraskelsen Antonio Valencia

Når man lægger en bold til en målt sprint, bliver ranglisten pludselig rystet godt og grundigt. Det mest berømte eksempel er FIFAs interne måling, som Ekstra Bladet bragte i april 2014. Her var Antonio Valencia – ikke Bale, Walcott eller Ronaldo – hurtigst af alle, mens han kontrollerede bolden.

Her er hele top-10 fra den daværende FIFA-liste:

1. Antonio Valencia (Manchester United) – 35,1 km/t
2. Gareth Bale (Real Madrid) – 34,7 km/t
3. Aaron Lennon (Tottenham) – 33,8 km/t
4. Cristiano Ronaldo (Real Madrid) – 33,6 km/t
5. Theo Walcott (Arsenal) – 32,7 km/t
6. Lionel Messi (Barcelona) – 32,5 km/t
7. Wayne Rooney (Manchester United) – 31,2 km/t
8. Franck Ribéry (Bayern München) – 30,7 km/t
9. Arjen Robben (Bayern München) – 30,4 km/t
10. Alexis Sánchez (Barcelona) – 30,1 km/t

Resultatet var opsigtsvækkende af to årsager:

• Boldkontrol koster fart. Hver dribling kræver små, korrigerende skridt og lavere tyngdepunkt, så selv ekstremt hurtige sprintere taber hastighed, når bolden følger med.
• Relativt tab varierer. Spillere som Valencia og Lennon ser ud til at miste markant mindre fart end fx Robben, der ellers har registreret tophastigheder over 37 km/t uden bold, men “kun” 30,4 km/t med bold.

Dermed får vi en helt anden hierarkisk rækkefølge end de klassiske “ren sprint”-lister. Det understøtter pointen om, at svaret på “hvem er hurtigst” skifter, alt efter om stopuret registrerer løber eller dribler.

Metoden bag FIFAs 2014-måling er aldrig fuldt dokumenteret, og tallene er efterhånden ti år gamle. Alligevel er lektionen frisk: uden en klar definition – med eller uden bold, stående eller flyvende start – kan to lister med samme overskrift ende med vidt forskellige navne øverst.

Stop sammenligningen med Bolt: Fodboldfart er ikke atletikfart

Det lyder fristende at måle Kylian Mbappés raketlignende løb op mod Usain Bolt – men det giver mest støj og meget lidt indsigt. Sagen eksploderede, da franske og internationale medier efter PSG-Real Sociedad i februar 2024 hævdede, at Mbappé “reelt” havde løbet 100 meter på 10,9 sekunder. DR samlede tråden op (9. marts 2024) – og viste, hvorfor parallel­len til Bolts verdensrekord på 9,58 sekunder er dybt misvisende.

“Det er to vidt forskellige verdener,” forklarede dansk-makedonske længdespringer Andreas Trajkovski, som så sig nødsaget til at skrive direkte til Bolt for at rydde op i forvirringen. Sprint-legenden svarede tørt, at selv de hurtigste kvindelige sprintere løber hurtigere end 10,9. NRK regnede på tallene: Mbappés tid ville kun give en 13.-plads på kvindernes 2023-rangliste og cirka plads 5.182 blandt mænd.

Hvorfor er sammenligningen skæv? Her er de tre vigtigste grunde:

1. Flyvende start vs. startblokke
   Fodboldmålingen begyndte, efter Mbappé allerede var i fart – atletik starter fra fuldstændig stilstand, hvor reaktionstid og eksplosiv acceleration er afgørende.
2. Ingen lineær bane
   En fodboldsprint indeholder krops­finte, retnings­skifte og op- eller ned­bremsning for at følge spillet. Det ødelægger enhver direkte 1:1-sammenligning med en lige 100-meter-bane.
3. En brøkdel af en større arbejdsdag
   Fodboldspilleren skal kort efter sprinten orientere sig, aflevere, afslutte – måske endda tackle. Atletens eneste opgave er at løbe hurtigst muligt fra A til B.

Dermed ikke sagt, at fodboldspillere ikke er ekstremt hurtige; de er blot det på fodboldens præmisser. Når vi bruger atletikmåle­stokken, forfladiger vi begge discipliner og overser de kvaliteter – splitsekund-orientering, bold­kontrol, positions­spil – som gør en fodboldsprint unik.

Saudi-vinklen: Lynene i Saudi Pro League – hvad ved vi, og hvad mangler vi?

Når snakken falder på fart, er Saudi Pro League (SPL) stadig et terra incognita i forhold til de minutiøse “speed rankings”, vi kender fra Premier League og Bundesligaen. Ligaen publicerer endnu ikke én samlet, sæsonovergribende tophastighedsliste. I stedet drypper informationen ud fra tre kilder:

• Opta/ligaproduktionen, hvor kommentatorerne indimellem citerer topfart i live-grafikker.
• Klubbernes egne GPS-tal fra træning og kamp (sporadisk delt på sociale medier).
• TV-klippene, hvor en enkelt aktion kan blive målt, men uden metodisk ensartethed.

Det betyder, at vi må nøjes med et best guess-billede – men billedet rummer allerede nogle klare lyn:

• Allan Saint-Maximin (Al-Ahli) – eksplosive 1-mod-1-ryk og 40-50 meters fuldgas-løb; fans rapporterer tv-grafikker på 34-35 km/t.
• Sadio Mané (Al-Nassr) – velkendte dybdeløb fra Liverpool-tiden; rammer ofte +33 km/t i Opta-feeds.
• Riyad Mahrez (Al-Ahli) – ikke det højeste speed-peak, men accelerationen på de første 10 meter gør ham til et mareridt for backs.
• Salem Al-Dawsari (Al-Hilal) – saudisk landsholdsprofil, berømt for bratte temposkift og et max, der kryber lige over 32 km/t.

Dertil kommer spillere, der mere diskret pumper højintensive meter ind i hver kamp:

• Otávio (Al-Nassr) – box-to-box-motor med mange højhastighedsløb snarere end én ekstrem topfart.
• Georges-Kévin Nkoudou (Damac) – flittigste sprinter i efterårssæsonen 2023 ifølge tv-produktionen.

Vil du selv spotte farten, før de officielle ranglister kommer, så brug disse tre pejlemærker, når du ser SPL-kampe:

1. Antal højhastighedsløb (defineret som > 25 km/t). Viser, hvem der ikke bare er hurtig én gang, men hele kampen.
2. Længste sammenhængende sprint i meter – ofte vist i tv-grafik kort efter aktionen.
3. Output: Giver sprinten et gennembrud, en afslutning eller en stor chance? Fart uden slutprodukt tæller mindre.

Serviceoplysning: På Saudiarabiskfodbold.dk følger vi løbende Opta-udgivelser, klubbernes GPS-posts og ligaens officielle kommunikation. Så snart SPL offentliggør en konsolideret tophastighedsliste, opdaterer vi denne artikel – og sammenligner de saudiske lyn med de europæiske referencepunkter fra TV 2/Le Figaro og Marca/Tipsbladet. Hold øje med siden; vi trykker speederen i bund, så snart dataene gør det samme.